Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Frit skolevalg

Dit barn kan optages i skolen i det distrikt, hvor I bor.

Barnet kan også optages i en skole uden for distriktet i både bopælskommunen og i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole.

Skolerne i Slagelse Kommune optager elever, der vælger anden skole end distriktsskolen til og med elev nr. 25. Grænsen på 25 elever er sat af hensyn til, at der skal være plads til optagelse af elever der tilflytter distriktet i løbet af skoleåret.

Optagelseskriterier
Hvis der er flere ansøgere end ledige pladser, optages eleverne efter følgende prioritering:

  • Elever som bor i Slagelse Kommune optages før elever fra andre kommuner.
  • Elever med søskende på den ønskede skole optages før elever uden søskende på skolen.
  • Elever optages efter afstand fra hjem til skole (den der bor nærmest optages først).

Hvis disse hensyn ikke fører til prioritetsorden foretages lodtrækning.


Transportudgifter

Transportudgifter i forbindelse med skolegang på en anden skole end distriktsskolen afholdes af forældrene.


 

Sidst opdateret 4. januar 2012
Printet fra www.slagelse.dk 21. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Boern+og+unge/Skoler+og+SFO/Indskrivning+i+skole/Frit+skolevalg.htm