Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Velkommen til Børnegården

Når I har sagt ja, til den plads i har fået tilbudt i Børnegården, sker følgende:

Du og dit barn vil få tilsendt et velkomstbrev med oplysninger om, hvilken stue dit barn bliver tilknyttet og hvad de voksne på stuen hedder.
Der vil også være en "Velkommen til Børnegården" folder med en masse praktiske oplysninger. Sidst, men ikke mindst, vil der være vedlagt et stamkort, som du bedes udfylde og medbringe, når I kommer på besøg i Børnegården.

Nyt og overvældende

Det er nyt og overvældende for et lille barn at begynde i vuggestue eller i børnehave - også selv om barnet kommer fra en anden institution eller dagpleje.
Det er et møde med nye lugte og andre vaner. Og så skal vi ikke glemme, at det samtidig er første møde med en masse nye ansigter.
Derfor er det en god idé, hvis I kommer på besøg med barnet før det starter i institutionen. Vi anbefaler også, at I kun lade barnet være i institutionen nogle få timer de første par dage. Så får den lille debutant mulighed for at tage "kulturchokket" i mindre og sundere doser.

Når I har modtaget brevet, ringer du til Børnegården og aftaler, hvornår I kan komme på besøg.
På stuen vil der være en stuepædagog, som vil vise jer rundt i Børnegården, fortælle om hverdagen og rytmen på stuen, samt svare på alle jeres spørgsmål.
Dit barn vil få tildelt en garderobeplads og der vil blive taget et foto af barnet til at hænge på pladsen.
Sidst opdateret 4. oktober 2011
Printet fra Boernegaarden 21. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Børnegården. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen Boernegaarden/Boernegaarden/For+foraeldre/Velkommen.htm