Svar på ofte stillede spørgsmål
 |
|
Her finder du svarene på ofte stillede spørgsmål. Og der kommer løbende flere til. |
Ved at vælge fra listen - Kategorier - får du hurtigt adgang til spørgsmål og svar inden for de enkelte emner.
Hvis du ikke finder svaret på det, du søger, så skriv dit spørgsmål i boksen - Nyt spørgsmål - og send det til os, så vil svaret på dit spørgsmål også kunne læses her. |
|
|
| I RenoWeb kan du se hvilken ugedag, du får hentet affald (dagrenovation) og hvilke beholdertype og størrelse, der er registreret på din ejendom. Eller du kan ringe til Affaldsgruppens servicetelefon. |
| Hvis skraldemanden ikke har taget dit affald (dagrenovation) med på den sædvanlige ugedag, kan du: - Taste "glemt tømning" i RenoWeb (Selvbetjening) - tryk på linket og tast din adresse.
I RenoWeb kan du også se hvilken ugedag, du får hentet affald og hvilke beholdertype og størrelse, der er registreret på din ejendom.
- Eller du kan ringe direkte til vognmanden:
HCS A/S Transport & Spedition
Telefon 43 29 98 87
Telefontid - alle hverdage kl. 10 - 15
|
| Vil du tilmelde din adresse til affaldsordningen, ændre beholdertype eller har du spørgsmål om affald fra husholdningen, er du velkommen til at kontakte: |
| Ofte stillede spørgsmål og svar om affaldsordningen (dagrenovation) er samlet i pdf-fil. Tryk på "Tip om affaldsordningen" på denne side for at se dem. Filen med spørgsmål/svar kan du evt. gemme på din computer eller printe. For at kunne åbne filen skal du have installeret det gratis program Acrobat Reader på din computer. |
| Ja, der vil som hovedregel kunne udbetales hjælp. Hjælpen er afhængig af de økonomiske forhold, som du kan læse mere om via Selvbetjeningsportalen. Hvis du har et begravelsesfirma til at hjælpe dig med begravelsen, kan dette firma ofte hjælpe dig med at søge. Det samme gælder, hvis du har en advokat til at ordne boet. |
| Ja, inden for visse grænser kan der i de fleste tilfælde aftales en afdragsordning. Du skal kontakte Opkrævningen på tlf. 58 57 36 00. |
| Kravet er sendt til Skattecentret til inddrivelse.
Generelt: Hvis der er aftalt en afdragsordning og den ikke bliver overholdt, bliver kravet overdraget til Skattecentret for videre inddrivelse. |
| Hvis du har planer om at flytte hjemmefra, ikke har nogen steder at bo, eller bare vil skifte bolig, kan du kontakte: Som udgangspunkt skal du selv betale indskudslån/depositum til lejligheden. I visse tilfælde kan du søge om lån til indskud. Se også om du har mulighed for at søge boligstøtte. Hvis du har et akut problem kan du læse mere under akut boligplacering. |
| Udbetalingen af boligstøtte til NemKonto sker altid den FØRSTE bankdag i måneden. |
| Så snart du har tilbagebetalt dit gamle boligindskudslån, kan du søge om et nyt.
Du skal dog være opmærksom på, at der stadig skal foretages en individuel vurdering af, om der kan ydes et nyt indskudslån.
Hvis det f.eks. vurderes, at du i forvejen bor i en tilfredsstillende bolig, hvor besparelsen ikke er særlig stor, gives der som udgangspunkt ikke nyt indskudslån. |
| Når din datter vil søge boligstøtte, skal ansøgningen om boligstøtte underskrives af både din datter og dig (den/de der har forældremyndigheden) eller evt. værge. På samme måde skal lejekontrakten også underskrives.
Din datter skal selvfølgelig have en indtægt, der både kan dække huslejen og almindelige faste udgifter inkl. kost m.m. Har din datter ikke det, vil der blive fremsendt et økonomiskema til afklaring af, om der kan bevilges boligstøtte.
Boligstøtte til en ung, ikke pensionist, uden børn, ikke er ret høj, det vil sige maks. 15% af nettohuslejen for maks. 65 m2, uanset om indtægten er 60.000 kr. pr. år eller 170.000 kr. pr. år.
Fx en lejlighed med selvstændigt køkken med forsvarligt spildevandsafløb på 45 m2, med en nettohusleje på 2.800 kr. pr. måned og en husstandsindtægt på 60.000 – 170.000 kr. giver ca. 420 kr. pr. måned i boligsikring. (15 % x 2.800 kr.)
Via Selvbetjeningsportalen kan du lave alle de beregninger du vil.
Flere oplysningerHvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontoret for boligstøtte. |
| Du kan søge om lån til indskud i en almen bolig (boligforening), hvis boligen første gang er taget i brug efter 1. april 1964. Om du kan få et lån afhænger af husstandens samlede indkomst, formue og dine nuværende forhold. Som hovedregel kan du ikke få et nyt indskudslån, hvis du skylder på et tidligere bevilget indskudslån. Læs mere om beboerindskudslån |
| Ja, du kan få boligsikring, hvis du er førtidspensionist og har fået førtidspension efter 1. januar 2003 ellers ikke. Boligen skal have et selvstændigt køkken. Du vil ikke kunne få hjælp som et tilskud, men som et lån, der forfalder ved ejerskifte. Der kan ikke til samme bolig udbetales boligsikring og lån til betaling af ejendomsskatter. Hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist og har fået førtidspension før 1. januar 2003 gælder disse regler også, men hjælpen kaldes så boligydelse. Læs mere om boligsikring og boligydelse på borger.dk
Brug Selvbetjening, hvis du vil søge om boligsikring/boligydelse. |
| Nej, boligstøtten er afhængigt af indkomstforhold, boligens indretning, størrelse og hvor mange personer, I skal bo der. Læs mere om boligsikring og boligydelse på borger.dkBrug Selvbetjening, hvis du vil søge om boligsikring/boligydelse. |
| Boligsikring kan søges af alle, der bor til leje herunder også førtidspensionister, der er tildelt førtidspension efter 1. januar 2003. Det er et krav, at boligen har et selvstændigt køkken med spildevandsafløb, og at køkkenet udelukkende benyttes af dig og din familie. Læs mere om boligsikring og boligydelse på borger.dkBrug Selvbetjening, hvis du vil søge om boligsikring/boligydelse. |
| Boligydelse er hjælp til betaling af husleje. Boligydelse kan søges af folkepensionister og førtidspensionister, som er bevilget pension før 1. januar 2003 og som bor til leje i privat eller almennyttig lejebolig. Læs mere om boligsikring og boligydelse på borger.dk
Brug Selvbetjening, hvis du vil søge om boligsikring/boligydelse. |
| Store dele af vores byggesagsarkiv er blevet skannet og ligger nu digitalt. Alle borgere og virksomheder kan se alle offentliggjorte byggesager. Adgang til arkivet kræver ikke NemID eller Digital Signatur. Flere oplysningerHvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Byggeri. |
| Loven (Planloven§ 41 stk. 2) beskriver en pensionist sådan:
”Ved pensionist forstås - en person på 65 år og derover
- en person over 60 år der oppebærer pension eller efterløn
- en førtidspensionist i henhold til lov om social pension”.
Så længe skal du have ejet sommerhusetfor at kunne søge dispensation som - folkepensionist - 5 år
- anden slags pensionist - 8 år.
Vær opmærksom påat hvis du er efterlønsmodtager, skal vi have dokumentation for, at du er gået på efterløn. Dokumentationen kan fx være en "lønseddel".
Efterlønsbeviset er ikke nok. |
| Hvis der er fejl i dine BBR registreringer, skal du som ejer sørge for, at de bliver rettet. Ejere kan indberette evt. fejl i deres BBR registreringer via Bygnings- og Boligregistrets hjemmeside: bbr.dk. Du kan også kontakte vores kontor Byggeri. På hjemmesiden OIS.dk kan du desuden se oplysninger om alle ejendomme i Danmark. Log på med Digital Signatur og få yderligere oplysninger om dine egne ejendomme. |
| Hvis du vil søge om at få et hus status ændret til sommerhusstatus, skal du kontakte det kontor, der hedder "Byggeri". Det hører under Teknik og Miljø og ligger på Dahlsvej 3, 4220 Korsør. Byggeris hovednummer er tlf. 58 57 45 51, deres mailadresse er fælles med hele Teknik og Miljø området teknik@slagelse.dk |
| Du skal give besked til kommunen om, hvornår og hvordan din olietank blændes. Kommunen afgør herefter, om arbejdet skal synes. Hvis der er risiko/ tvivl om en eventuel forurening, skal kommunen altid kontaktes hurtigst muligt. Når tanken er blevet sløjfet, skal kommunen have besked, sådan at din BBR attest kan blive rettet. Flere oplysningerDu er velkommen til kontakte Teknik- og Miljøforvaltningen, hvis du ønsker flere oplysninger. |
| Alle som bliver påvirket af de nye regler for børnefamilieydelsen, vil modtage en skrivelse fra SKAT. Du kan læse mere om de nye regler på borger.dk |
| En enlig mor har mulighed for at søge om konfirmationsbidrag i Statsforvaltningen. Når der er truffet afgørelse og hvis faderen ikke vil betale, kan hun ansøge kommunen om at få udlagt bidraget. Læs mere om bidrag på borger.dk |
| Det er svært at svare entydigt på, om du kan få børnepenge som bosat i udlandet. Vi må derfor anbefale dig at kontakte os eller den kommune du er udrejst fra. Er du udrejst fra Slagelse kan du sende en mail til borger@slagelse.dk, og du vil så få en mere kvalificeret vurdering. For at kunne modtage børnefamilieydelse er det dog en betingelse, at du arbejder i Danmark. Læs mere om børnefamilieydelse på borger.dk |
| Du skal kontakte Statsforvaltningen for oplysning om børnebidrag. Kontaktes på tlf. nr. 72 56 76 00 |
| Udbetaling sker automatisk i kvartalet efter barnets fødsel fx - Hvis barnet er født 31. december, udbetales for januar kvartal
- Hvis barnet er født 1. januar, udbetales først fra april kvartal.
Udbetaling sker normalt til moderen, men kan efter ansøgning udbetales til: - faderen
- plejeforældre
- adoptivforældre (udenlandske børn)
- barnet selv.
Se også |
| Nej, det kan du ikke. Børnebidrag skal som udgangspunkt betales direkte til den, der er berettiget til bidraget. Kan parterne ikke ordne børnebidraget indbyrdes, kan den bidragsberettigede søge det udlagt gennem kommunen, og bidragspligtige vil derefter modtage afkrævning fra Inkassoafdelingen. Læs mere om børnebidrag på borger.dkBrug Selvbetjening hvis du skal søge om børnebidrag. |
| Hvis ikke der er blevet fastsat børnebidrag, bør det ske. Du skal kontakte Statsforvaltningen. Når bidraget er fastsat kan kommunen lægge beløbet ud, hvis dine børns far fortsat ikke betaler. Kommunen vil efterfølgende sørge for, at han så betaler beløbet til kommunen. Hvis der er blevet fastsat % tillæg kan kommunen ikke lægge ud for dette tillæg, men vi kan hjælpe med at inddrive beløbet. Når du modtager bidrag efter barnet er fyldt 15 år, skal du være opmærksom på, at barnets egen indtægt ikke må overstige tre gange det grundbeløb, du kan få. Læs mere om børnebidrag på borger.dkBrug Selvbetjening hvis du vil søge om børnebidrag. |
| Du kan søge om ekstra bidrag fra faderen i forbindelse med dåb og konfirmation. Bidraget skal søges via Statsforvaltningen og kan tidligst søges tre måneder før og senest tre måneder efter konfirmationen. Kommunen kan - i lighed med almindeligt bidrag - lægge beløb ud og derefter inddrive det ved faderen. Læs mere om ekstra bidrag i særlige situationer på borger.dk |
| Du kan søge om bidrag til dåb ved barnets fødsel og beløbet forfalder på dåbsdagen. Har du ikke søgt hjælp til dåben senest tre måneder efter, at dåben er sket, kan du ikke længere søge hjælp til dette. Kommunen kan lægge pengene ud, hvis faderen ikke betaler. Læs mere om ekstra bidrag i særlige situationer på borger.dk |
| Ja, børnetilskuddet udbetales til den forælder, hvor barnet er tilmeldt i folkeregistret.
|
| For at blive registreret på en adresse C/O eller ej, er det en betingelse at du også reelt bor og opholder dig på adressen. C/O har kun betydning i forbindelse med, hvilket navn der står på postkassen. C/O benyttes som oftest, hvis du midlertidigt skal bo og opholde dig hos andre, for eks. hvis du i en periode flytter hjem til dine forældre. Derefter er det de helt almindelige regler for børneydelser der gælder. Hvis du er i tvivl vil det altid være klogt, at rette henvendelse til Borgerservicecenter Slagelse, børneydelseskontoret. De vejleder dig gerne. |
| Børnefamilieydelsen stopper den dag barnet fylder 18 år. Det vil sige at hvis barnet fylder 18 år den 15/7-09 får man børnefamilieydelsen frem til denne dato. Læs mere om børnetilskud på borger.dk |
| Børnefamilieydelsen udbetales altid kvartalet efter, at et barn er født eller modtaget. Ubetalingen stopper den dag barnet fylder 18 år.
Du får børnefamilieydelsen udbetalt kvartalsvis forud. Beløbet er til disposition den 20. april (og den 20. juli, den 20. oktober og den 20 januar) |
| Ja, naturligvis må du have en kæreste, det blander det offentlige sig ikke i. Men I må ikke bo sammen uden din kæreste bliver tilmeldt din adresse, eller være så meget sammen med hinanden og børnene, at man i almindelighed ville sige, at der er tale om samliv. Læs mere om børnetilskud på borger.dk
Brug Selvbetjening, hvis du skal søge om børnetilskud. |
| Man vil regne det for samliv, hvis I begge bidrager til fælles husførelse enten via kontante bidrag, via arbejde i hjemmet eller hvis den ene person helt eller delvist underholder den anden økonomisk. Læs mere om børnetilskud på borger.dkBrug Selvbetjening, hvis du skal søge om børnetilskud. |
| Du skal søge om ordinært og ekstra børnetilskud, som først udbetales kvartalet efter, at du har søgt. Ydelsen udbetales fire gange om året, den 20. januar, 20. april, 20. juli og 20. oktober. Det ordinære tilskud udbetales med beløb gange antal børn og det ekstra tilskud er en kvartalsvis engangsydelse. Det vil sige, at har du 3 børn udbetales 3 gange ordinært tilskud og 1 gang ekstra tilskud per kvartal. Læs mere om børnetilskud på borger.dkBrug Selvbetjening, hvis du skal søge om børnetilskud. |
| Det vil altid være en konkret vurdering. Du er altid meget velkommen til at kontakte en medarbejder i et af Borgerservicecentrene for at få konkret råd og vejledning. Læs mere om børnetilskud på borger.dk
Brug Selvbetjening, hvis du skal søge om børnetilskud. |
| Alle grundejere skal fra 2012 betale et nyt gebyr for administration af jordflytning, uanset om der skal flyttes jord fra ejendommen eller ej, og uanset om jorden forventes at være ren, lettere forurenet eller forurenet. De nye regler er vedtaget af staten for at sikre at jord, der kan være forurenet, ikke bliver spredt på steder, hvor det kan udgøre en risiko for jord og grundvand, men i stedet bliver kørt til et godkendt modtageanlæg. Gebyret dækker kommunens udgift til at administrere de nye reglerne om jordflytning og opkræves via ejendomsskattebilletten. Du kan læse mere om det nye gebyr. |
| Fleksydelse er en ordning for dig, der enten er i fleksjob eller er visiteret til et fleksjob. Fleksydelse giver dig mulighed for, at du kan trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før du når folkepensionsalderen. Fleksydelse kan sammenlignes med efterløn. Læs mere om fleksydelse. |
| Løn og ansættelsesvilkår i øvrigt aftales mellem arbejdsgiver og den fleksjobansatte samt den fleksjobansattes faglige organisation. Jobcenteret har ingen indflydelse på hvilken løn en fleksjobansat modtager. Lønforhold for fleksjobansatte hører under de almindelige aftalebetingelser mellem arbejdsmarkedets parter. I princippet er selve lønaftalen ikke forskellig fra en aftale som indgås med en ordinært ansat person.
Som udgangspunkt modtager arbejdsgiver dog udelukkende tilskud i forhold til fagets mindsteløn. Dette har betydning, da arbejdsgiver ikke kan få tilskud udover mindstelønnen, og således selv skal betale den del af lønnen som ikke regnes ind under grundløn/mindsteløn. Tilskuddet til arbejdsgiver kan enten være 1/2 eller 2/3 af lønnen. Tilskudsgraden afhænger af hvor nedsat den fleksjobansattes arbejdsindsats er i forhold til det specifikke arbejdsområde og de specifikke arbejdsfunktioner.
På borger.dk kan du læse mere om
|
| Ledighedsydelse udbetales ved ledighed før første fleksjob, mellem fleksjob og ved sygdom, hvis man i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Hvis en borger er visiteret til fleksjob og står til rådighed for fleksjob vil Jobcenteret løbende forsøge at finde et passende fleksjob. Ledighedsydelse er en ydelse, der er ydes i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, idet fleksjobansatte ikke kan være medlem af en a-kasse, og dermed få ydelse derfra ved ledighed.
Man kan miste retten til at modtage ledighedsydelse, hvis man siger nej til tilbud om fleksjob, eller hvis man undlader at medvirke i opfølgning eller tilbud som iværksættes af Jobcenteret.
På borger.dk kan du læse mere om
|
| Fleksjob kan bevilges til borgere med en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne. Et fleksjob betyder at man modtager fuld løn, selv om der ikke udføres en normal/ fuld arbejdsindsats. Fleksjobbet kan og vil i praksis ofte være i form af nedsat timetal. I stedet for 37 timer arbejder en fleksjob ansat f. eks. kun 20 timer pr. uge, men modtager den samme løn som ordinært ansatte. Fleksjob kan også være i forhold til andet end timetal. Dette kan f.eks. være i forhold til at en person arbejder meget langsomt, og derved ikke kan nå det samme som en ordinært ansat, selv om den fleksjobansatte er på arbejdspladsen i 37 timer. Læs mere om fleksjob på borger.dk |
| Fleksjob er en varig forsørgelse. Der er derfor strenge krav til kommunen før der kan bevilges fleksjob til en borger. Som udgangspunkt skal arbejdsevnen være varigt og væsentligt nedsat indenfor ethvert erhverv. Det vil sige, at kommunen skal kunne påvise at en borger med nedsat arbejdsevne vil have denne nedsættelse indenfor ethvert erhverv. Nedsættelsen skal som sagt også være væsentlig og varig. Lidelsen skal derudover være af en sådan karakter, at den afgørende kan forklare nedsættelsen af funktionsevnen. Der kan også tilkendes fleksjob grundet andre forhold end rent helbredsmæssige forhold, men i langt hovedparten af sager som vedrører tilkendelse af fleksjob er de helbredsmæssige forhold af afgørende betydning for funktionsnedsættelsen. Det er yderligere et krav, at alle andre muligheder for at borgeren kan blive selvforsørgende skal være afprøvet og udtømt. Andre muligheder er f. eks. revalidering indenfor et passende erhverv, personlig assistance, mentorstøtte eller hjælpemidler som kan bibringe borgeren med at blive selvforsørgende. Kort sagt skal alle andre lovgivningsmæssige muligheder være dokumenteret afprøvet eller udtømt førend fleksjob kan bevilges. På borger.dk kan du læse mere om |
| Private virksomheder, foreninger mv. har ret til at få leveret oplysninger fra CPR. Du kan se mere på cpr.dk, om hvem der kan se oplysninger fra CPR |
| Nej det skal du ikke. Når du har meldt flytning digitalt med NemID eller digital signatur, er det ikke nødvendigt også at fremsende en flytteanmeldelse på papir. |
| Du skal indsende en blanket til kommunen eller henvende dig i et Borgerservicecenter. Din adresse vil normalt blive beskyttet i 1 år, og du skal selv sørge for eventuel fornyelse af beskyttelsen inden udløbsdato. Din adresse kan ikke beskyttes ved forespørgsler fra personer, der har et retskrav på oplysningen, eksempelvis kreditorer eller lignende. Læs mere om adressebeskyttelse på borger.dkBrug Selvbetjening hvis du skal søge om adressebeskyttelse. |
| Der er en eller flere personer, som har meldt flytning til den adresse, du bor på. Du skal derfor oplyse, om det er korrekt, at den eller de personer er flyttet ind hos dig eller allerede bor hos dig. Bemærk - du svarer under strafansvar og kan få en bøde, hvis du ikke svarer sandt. Flere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte et af de fire Borgerservicecentre, hvis du har spørgsmål. |
| Vi kan udskrive et dokument, der attesterer dit barns CPR-nummer, men det oprindelige bevis er unikt og kan ikke genanskaffes. Det koster 52 kr. at få udskrevet denne attestation. Søg registerindsigt via Selvbetjeningsportalen. |
| Hvis du vil have slettet dit abonnement, det vil sige ikke mere ønsker at få mail om nyheder og ændringer på hjemmesiden, kan du sende en mail til webmaster@slagelse.dk. For at kunne slette dit abonnement, skal du oplyse dit navn og mailadressen, som skal slettes. |
| Under emnet Politik - Politiske udvalg - er der en oversigt over alle udvalgene. Klik på det enkelte udvalg for at se hvem, der er medlemmer af udvalget, herunder oplysninger om formand og næstformand. Det er også der, du kan se referater mv. fra udvalgenes møder. |
| Det er der også. Slagelse Kommunes logo (i øverste venstre hjørne) giver dig altid mulighed for at komme til forsiden. Om dette websted indeholder oplysninger om brug af hjemmesiden. |
| Under emnet Politik - Byrådet - er der en oversigt over alle medlemmerne af Byrådet. Klik på den enkelte politikers navn for at se mailadresse, telefonnummer mv. |
| Du kan som udgangspunkt kun få hjælp til uforudsete udgifter, som kan have betydning for, om du og din familie kan klare jer fremover. I enkelte tilfælde kan kommunen beslutte at hjælpe, selvom du har kunnet forudse udgiften. Læs mere under hjælp til enkeltudgifter. |
| Du vil normalt ikke kunne få dækket forudsigelige faste udgifter som fx. boligindskud, husleje eller elregning. Du kan heller ikke få dækket udgifter, som du kunne have sparet op til, fx. anskaffelser til husholdningen eller udgifter til fødsel, dåb og konfirmation. Læs mere under hjælp til enkeltudgifter. |
| Du skal som udgangspunkt selv afholde udgiften. Du kan dog søge om hjælp til betaling af udgifter til sygebehandling, fx. medicin, kørsel og tandbehandling, hvis udgiften til behandlingen ikke kan dækkes af din og din ægtefælles indtægter og formue. Udgiften må heller ikke kunne dækkes af andet tilskud, fx. anden social ydelse eller privat forsikring, herunder sygeforsikringen Danmark. Bevilling af hjælp kan kun ske, hvis du opfylder lovens krav. Læs mere under hjælp til sygebehandling og medicin. |
| Du kan ikke få kontanthjælp, hvis du eller din ægtefælle har indtægt eller formue nok til at forsørge familien. Læs mere på borger.dk eller under kontanthjælp. |
| Du kan søge om kontanthjælp hvis du ikke kan forsørge dig selv og din familie. Før du søger om kontanthjælp, skal du møde op i Jobcentret og melde dig som arbejdssøgende. Læs mere om kontanthjælp. |
| Du kan godt være sygemeldt og samtidig modtage kontanthjælp. Det vil være jobkonsulenten der vurderer, om du vil kunne deltage i en aktivering eller anden beskæftigelse med den sygdom du har. Jobkonsulenten vil ofte indhente lægelig dokumentation for sygdommen til brug for sin vurdering. For at kunne modtage sygedagpenge under sygdom, er der forskellige krav som skal være opfyldt, blandt andet et beskæftigelseskrav. Læs mere herom under sygedagpenge. For næmere information kontakt Rådgivning og Udbetaling. |
| Der findes ikke et entydigt svar. Normalt udstedes et midlertidigt (Nødkørekort) kørekort for en måned. Læs mere om kørekort på borger.dk |
| Klager kan indgives til: Rigspolitiet, Færdselsafdelingen, Ellebjergvej 52, 2450 København SV. |
| Når du skal have fornyet dit kørekort skal du først til lægen. Du skal have et vellignende portrætbillede med - se kravene til fotoet her. Lægen vil derefter udfærdige en lægeattest. Derefter skal du henvende dig i et Borgerservicecenter hvor du har dit gamle kørekort og lægeattesten med. Lægeattesten skal være i en lukket kuvert og attesten må ikke være over 3 måneder gammel ved indlevering. Afhængig af oplysningerne i lægeattesten afgøres det, om du opfylder de helbredsmæssige betingelser for umiddelbart at få fornyet dit kørekort. Hvis du opfylder betingelserne, vil du få leveret dit nye kørekort inden for 14 dage. Hvis du ikke umiddelbart opfylder betingelserne skal Borgerservice sende din ansøgning og lægeattesten videre til afgørelse hos Politiet. Her i februar måned 2009 må der påregnes en behandlingstid hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på ca. 8-9 måneder. Du vil naturligvis få udstedt et midlertidigt kørekort, indtil det endelige kørekort bliver leveret. Det midlertidige kørekort kan desværre kun benyttes i Danmark og de øvrige nordiske lande. |
| En fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring, der på grund af helbredsmæssige forhold er tidsbegrænset koster 100 kr. |
| En fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig personbefordring koster 260 kr. |
| En fornyelse af kørekort med kørelærergodkendelse koster 260 kr. |
| En fornyelse af kørekort til lastbil, lastbil med stort påhængskøretøj, bus og bus med stort påhængskøretøj for ansøgere, der er fyldt 50 år men ikke 70 år, koster 220 kr. |
| En fornyelse af kørekort, der er tidsbegrænset som følge af helbredsmæssige forhold for ansøgere, der ikke er fyldt 70 år, er gratis. |
| For ansøgere som er fyldt 70 år, koster en fornyelse 30 kr. |
| Alle, der er over 15 år og har et dansk cpr-nummer, kan få NemID. Hvis du er under 15 år, kan du få NemID, der kun kan bruges til din netbank. Bankerne har forskellige regler for, fra hvilken alder de tilbyder deres kunder en netbankaftale - kontakt din bank for flere oplysninger. Læs mere om NemID/Digital signatur |
| Er du netbankkunde?Hvis du er netbankkunde, behøver du ikke foretage dig noget. NemID erstatter din nuværende adgang til netbank og derfor får du automatisk et NemID fra dit pengeinstitut inden årets udgang.
Når du får dit NemID fra banken, skal du huske at markere, hvis du også vil bruge NemID til Slagelse Kommunes og resten af det offentliges selvbetjeningsløsninger – ellers kan du kun bruge NemID til din netbank.
Du kan også logge på via NemID selvbetjening og herinde markere, at du ønsker at bruge dit NemID fra banken til offentlige løsninger.
Bestil hos NemID
Hvis du ikke har netbank eller ikke kan vente på, at din bank går over til den nye løsning, kan du bestille via NemIDs hjemmeside.
Det kræver et gyldigt dansk pas eller kørekort.
Du kan dog først bruge din NemID til netbanken, når din bank begynder at bruge log-in med NemID.
Få NemID udstedt med det samme
Du kan få udstedt NemID i de fire Borgerservicecentre og på bibliotekerne i Korsør, Skælskør, Slagelse og Vemmelev.
Du skal møde personligt op og kunne legitimere dig.
Hvis du medbringer gyldig billedlegitimation, får du din NemID med det samme. Hvis du viser anden gyldig legitimation, sendes NemID-nøglekortet til din folkeregisteradresse.
Læs mere om NemID/Digital signatur |
| For at få NemID skal du møde personligt op og kunne legitimere dig med dokumentation: En af disse former for billedlegitimation - Nationalt kørekort udstedt i et EU/EØS land
- Pas
- Forsvarets identitetskort (fra DK)
- Natopas
- Politilegitimationskort (fra DK)
- Tidsubegrænset opholdstilladelse af typerne C, D og F
- Danske pengeinstitutters Id-kort
Hvis du ikke har billedlegitimation, skal du medbringe to andre typer af legitimation. Den ene type af legitimationsbeviserne skal være sygesikringskort (sundhedskort), dåbs- eller navneattest. - Dåbs- eller navneattest
- Fødsels- og navneattest
- Sygesikringskort (sundhedskort)
- Seneste årsopgørelse eller forskudsopgørelse fra Skat
- Dokumentation for udbetaling af offentlig ydelse (maks. 3 måneder gammel)
Bemærk at den NemID vi udsteder, kan ikke anvendes i din netbank. Vi anbefaler derfor, at du får NemID fra dit pengeinstitut, hvis du ønsker at bruge det samme NemID både til din netbank og til de offentlige selvbetjeningstilbud.
Læs mere om NemID/Digital signatur |
| Din NemKonto er den bankkonto, som alle offentlige myndigheder bruger, når de skal udbetale penge til dig. Det er en helt almindelig bankkonto, som du bruger i forvejen. Læs mere om NemKonto på borger.dk |
| Din NemKonto er den bankkonto, som alle offentlige myndigheder bruger, når de skal udbetale penge til dig. Det er en helt almindelig bankkonto, som du bruger i forvejen. Læs mere om NemKonto på borger.dk |
| Ja det kan man godt, man behøver ikke at henvende sig til sin egen kommune. Læs om pas |
| Et midlertidigt pas kan som hovedregel udstedes med det samme, hvis du har de nødvendige dokumenter klar. Læs mere om udstedelse af pas på borger.dkPrisen er 115,- kr. for børn og 600,- kr. for voksne. Hvis du bestiller dit ”rigtige” pas med det samme koster det ikke yderligere. |
| Du skal regne med, at det tager op til 14 dage at få et pas. Læs mere om pas. |
| Et midlertidigt pas koster ikke noget, hvis man bestiller et nyt pas samtidigt.
Hvis man vælger ikke at bestille et nyt pas, så koster et midlertidigt pas til voksne 600 kr., et midlertidig pas til børn koster 115 kr. og et midlertidigt pas til voksne over 65 år koster 350 kr. |
| Et pas til børn (under 18 år) koster 115 kr.
Er barnet under 2 år, er passet gyldigt i 2 år.
Er barnet over 2 år, er passet gyldigt i 5 år. |
| Et pas til en voksen mellem 18 og 65 år koster 600 kr.
Passet er gyldigt i 10 år. |
| Du kan søge om at blive fritaget for radiolicens og om at få nedsat din medielicens til det halve, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist. Hvis du er førtidspensionist skal din pension dog være tilkendt eller søgt før 1. januar 2003. Du kan læse mere på dr.dk eller under nedsat licens. Ansøgningsskemaet kan du finde på borger.dk eller hente i et af kommunens borgerservicecentre. |
| Der er særlige regler for om du kan tage din folkepension med til udlandet. Det afhænger fx af om dit ophold er permanent eller midlertidigt og hvilket land du vil rejse til. Du kan læse mere om pension i udlandet hos Pensionsstyrelsen. |
| Du kan søge om varmetillæg, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist, hvor førtidspensionen er tilkendt eller søgt før 1. januar 2003. Læs mere om varmetillæg eller på borger.dk. |
| Ældrechecken bliver udbetalt automatisk, hvis du er berettiget. Hvis du mener, at du er berettiget og ældrechecken udebliver, skal du rette henvendelse til pensionsområdet. Læs mere om ældrechecken på borger.dk eller under ældrecheck. |
| Hvert år bliver der i januar måned udsendt pensionsmeddelelser til alle pensionister. Kun hvis der sker ændringer i din pensionsudbetaling i løbet af året, vil du få en ny pensionsmeddelelse.
Pensionsmeddelelsen bliver sendt til dig med posten eller via eBoks, hvis du har tilmeldt dig dette. |
| Størrelsen af den likvide formue har ingen beregningsmæssig betydning. Det er indtægterne af formuen, der bruges til beregning af pensionen. Læs mere om beregning af pension på borger.dk. |
| Det afhænger af sygdommens art og varighed. Er der tale om kortvarig sygdom, sygemelder man sig ud fra de aftaler, som er lavet i forbindelsen med, at man er begyndt på sin jobplan. Er sygdommen kortvarig og uden betydning for gennemførsel af jobplanen, bevarer man revalideringsydelse under sygdom. Revalideringsydelse under sygdom kan bevares i op til 6 måneder.
Er der tale om sygdom af længerevarende art, skal Jobcenteret vurdere om den oprindelige jobplan stadig realistisk kan gennemføres.
På borger.dk kan du læse mere om
|
| En jobplan angiver den periode en revalidering løber over, indholdet i revalideringen, og det endelige beskæftigelsesmål, og laves i forbindelse med opstart af revalidering. Jobplanen skal underskrives af borgeren, og hvis jobplanen afbrydes ophører revalideringsydelsen.
På borger.dk kan du læse mere om
|
| Revalidering kan bevilges som eksempelvis uddannelse på skole, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller en kombination af disse. Længden af en revalidering aftales med den enkelte borger, men det er Jobcenteret som endeligt afgør længden af revalideringsperioden.
Som udgangspunkt skal revalideringen gennemføres på så kort tid som muligt, og beskæftigelsesmålet skal så vidt muligt rettes mod områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Det er derfor også Jobcenteret som afgør om et ønske fra en borger om f.eks. revalidering via en pædagoguddannelse kan imødekommes. Udgangspunktet for en jobplan under revalidering er ”kortest mulig vej til arbejdsmarkedet”.
På borger.dk kan du læse mere om
|
| Revalidering kan bevilges af Jobcenteret, hvis en borger har begrænsninger i arbejdsevnen som gør, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende. Under revalidering skal den enkelte opbygge og udvikle resurser og kompetencer, der gør borgeren i stand til efterfølgende at varetage et ordinært arbejde. Før Jobcenteret kan bevilge en borger revalidering skal det være godtgjort, at borgeren ikke kan blive selvforsørgende gennem andre hjælpeforanstaltninger. For at blive godkendt til revalidering skal en borger have lavet en resurseprofil. På borger.dk kan du læse mere om |
| Kirkeskatten fastsættes en gang om året. Se kirkeskatteprocenten under området takster og skatter. |
| Din arbejdsgiver får automatisk dit skattekort, bikort og frikort digitalt. De findes ikke længere på papir Læs mere om skat på borger.dk eller skat.dk |
| På opgørelsen står der en tast selv kode. Med den kan du selv ændre tallene via telefonen. Har du Internet kan du på skat.dk også selv indberette ændringer. I begge tilfælde vil du hurtigt modtage en ny opgørelse. Læs mere om skat på borger.dk eller skat.dkDu kan også bruge Selvbetjeningsportalen, hvis du vil betjene dig selv. |
| Du skal kontakte Skattecentret på tlf. 72 22 18 18, hvor du normalt vil kunne lave en aftale om en afdragsordning. Du kan ikke aftale en afdragsordning med kommunen, hvis gælden stammer fra restskat, B-skat eller lignende. Det vil sige, hvis du har fået brevet fra Skat, skal du også henvende dig til Skat, hvis du har spørgsmål. Læs mere om skat på borger.dk eller skat.dkDu kan også bruge Selvbetjeningsportalen, hvis du vil betjene dig selv. |
| Hvis der står Skat på konvolutten, så kan kommunen ikke svare på dine spørgsmål. Du skal henvende dig til det Skattecenter, hvor du har fået brevet / regningen fra. Du skal ringe på tlf. 72 22 18 18. Læs mere om skat på borger.dk eller skat.dkDu kan også bruge Selvbetjeningsportalen, hvis du vil betjene dig selv. |
| Du kan få svar på dit spørgsmål, ved henvendelse til dit barns skole. |
| Da dette afhænger præcis af hvor du bor - gadenavn og husnummer - er det nødvendigt, at du kontakter Center for Skole. |
| Du kan altid se den aktuelle ferieplan for skolerne her på hjemmesiden. |
| Hvis du flytter til en adresse der ligger mindre end 15 km. fra din læge, kan du blot vælge den læge du hidtil har benyttet, selvom du melder flytning til den nye kommune. Kommer der til at være mere end 15 km. til din læge, kan du søge dispensation for afstandsgrænsen. Din nuværende læge skal acceptere at beholde dig som patient, dette gøres ved at lægen underskriver blanketten. Derefter skal du aflevere eller sende dispensationen til den nye kommune sammen med flytteanmeldelsen. Hvis du ikke gør tingene samtidig skal du gøre den nye kommune opmærksom på, at du søger dispensation. Du kan læse mere på borger.dk |
| Uanset statsborgerskab kan man ikke benytte et dansk sygesikringsbevis, når man er bosat i Bosnien. |
| Når der er tale om EU/EØS lande drejer det sig om disse lande:
Andorra,Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of man, Irland, Island, Italien, Kanariske øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet. Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig. |
| Bagsiden af det gule sundhedskort (sygesikringsbevis) bruges til information om rejsesygesikringen. Det er ikke alle, der har ret til et gult sundhedskort, der også har ret til det blå EU-sygesikringsbevis. Det blå sygesikringsbevis skal jf. EU-reglerne have en udløbsdato - det har det gule sundhedskort ikke. Læs mere som sygesikring. |
| Ja, selv om du er dækket af det gule sygesikringsbevis kan du også få et blåt EU-sygesikringsbevis, hvis du ønsker det og du i øvrigt er dansk social sikret jf. EF-reglerne. Læs mere om sygesikring |
| Inden for EU/EØS. Der er forskellige regler, alt efter om du får løn under praktikopholdet. Hvis du ikke får løn og er væk under et år, skal du blot have et EU-sygesikringsbevis med. Hvis du får løn under opholdet i et EU/EØS land, skal du have en blanket E104 med. Hvis du skal i praktik uden for EU/EØS tilråder vi, at du tegner en privat forsikring. Læs mere om sygesikring. Læs mere på borger.dk om danskere i udlandet |
| Hvis du bor i Slagelse Kommune, er det Slagelse Kommune du skal henvende dig til. Hvis du bor i en anden kommune, er det den kommune du skal henvende dig til. Du kan bestille et nyt sundhedskort (sygesikringsbevis) via Selvbetjeningsportalen. Du kan også bestille og betale et nyt bevis i et af de fire Borgerservicecentre, hvor du også kan få udstedt et midlertidigt bevis, hvis du skal til læge med det samme. Læs mere om sygesikring. |
| Hvis du rejser til et EU/ EØS land, og hvis du skal være væk under 1 år, skal der udstedes et EU-sygesikringsbevis. Herudover skal der udstedes et særligt sygesikringsbevis OS01.301, hvis du frameldes Danmark (ude i over 6 måneder), som dokumentation for ret til sygesikringsydelser ved ophold i Danmark. Hvis du skal være væk i over 1 år, er der lidt forskellige regler, for eksempel i Tyskland og Irland: Indtil det fyldte 25. år udfyldes blanket E109 (Østrig indtil det fyldte 27. år) og i de øvrige EØS lande: Indtil det fyldte 18. år udfyldes blanket E109 og efter det fyldte 18. år blanket E104. Hvis du ikke skal studere i et EU/EØS land, råder vi dig til at tegne en privat forsikring. Læs mere om sygesikring. Læs mere på borger.dk om danskere i udlandet. |
| Hvis du bliver udmeldt af Danmark, skal du have et EU-sygesikringsbevis og en blanket med, der giver dig ret til sygehjælp på lige fod med borgerne i det land, du opholder dig. Du skal være opmærksom på, at der kan være noget egenbetaling. Inden du henvender dig til kommunen, skal du eller dit firma indhente en blanket E101 fra Pensionsstyrelsen. Når / hvis du er i Danmark på ferie eller besøg giver det særlige legitimationsbevis (OS01.301) dig ret til sygesikringsydelser, som du plejer. Læs mere om sygesikring. Læs mere på borger.dk om danskere i udlandet. |
| Ja, når du melder udvandring i et af de fire Borgerservicecentre, kan du også tale med personalet om sygesikring, idet du kan blive optaget uden ventetid i sygesikringsordningen i tilflytningslandet, forudsat at du har en blanket E104 med (hvis du er pensionist E121). Flytter du til et af de nordiske lande, behøver du ingen blanketter. Flytter du uden for EU/EØS-området, skal du selv sørge for sygeforsikringer, og der kan ikke udstedes blanketter, der forkorter eventuel ventetid. Læs mere om sygesikring. Læs mere på borger.dk om danskere i udlandet. |
| Nej, der er ikke ventetid, hvis du kommer fra et EU/EØS land, Færøerne, Grønland eller et land, som Danmark har indgået aftale med, hvilket vi har gjort med Schweiz, Tyrkiet, Slovenien, Kroatien, Makedonien, Pakistan, Quebec og Marokko. Der er heller ikke ventetid, hvis du har været udsendt af en dansk arbejdsgiver, den danske stat eller har opholdt dig i udlandet som au-pair eller studerende. Læs mere om sygesikring. Læs mere på borger.dk om danskere i udlandet. |
| Ja, hvis dine tænder er blevet lavet i et EU land, vil du kunne få det samme tilskud, som hvis dine tænder var blevet lavet i Danmark. Det kræver dog, at det er tydeligt, hvad du har fået lavet på dine tænder, hvad prisen har været, og at du har betalt regningen. Al dokumentationen, det vil sige de originale kvitteringer mv. skal afleveres til Region Sjælland, der beregner et eventuelt tilskud og efterfølgende indsætter beløbet på din konto. |
| Ja, det koster dog et gebyr. Du kan hente blanketten via selvbetjening, udfylde og sende den til kommunen. Hvis du indsender den inden den 15. i en måned, vil lægeskiftet være gældende fra den 1. i den næste måned. Læs mere om sygesikring. |
| Der udstedes som hovedregel et sygesikringsbevis første gang når en person døbes eller navngives, og derefter ved flytninger, navneskift, lægeskift eller ved praksisændringer. Læs mere om sygesikring. |
| Lægekonsulentens væsentligste opgave er at vurdere lægefaglige oplysninger i en sag. Lægekonsulenten kan ”oversætte” lægefaglige udtryk, vurdere hvilke skånebehov der må forventes som følge af en lidelse, og angive om der skal indhentes yderligere oplysninger.
Lægekonsulenten kan også være med til at vurdere om de beskrevne lidelser kan anses som værende stationære, om der kan være andre behandlingsmuligheder, og om lidelse og funktionsniveau ud fra en lægelig betragtning kan siges at være sammenfaldende. I det hele taget skal lægekonsulenten vurdere de objektive lægefaglige oplysninger.
Det er ikke lægekonsulentens opgave at vurdere arbejdsevnen. På dette punkt adskiller lægekonsulenten sig ikke fra f.eks. en borgers egen læge, der heller ikke har kompetence til at vurder en borgers arbejdsevne eller angive hvilke sociale ydelse en borger har ret til. En samlet arbejdsevnebeskrivelse og arbejdsevnevurdering kan kun foretages af beskæftigelsesmedarbejderen.
På borger.dk kan du læse mere om
|
| Hvis en borger ikke er enig i de afgørelse der træffes i en sag kan afgørelsen ankes. Dette skal indenfor 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. Hvis klagefristen overskrides vil sagen ikke blive behandlet, men sendt direkte videre til Beskæftigelsesankenævnet. Beskæftigelsesankenævnet tager derefter stilling til, om der kan dispenseres for overskridelse af klagefristen. Oftest vil der ikke blive dispenseret, og ankemulighederne er i så fald opbrugt.
Modtages anken inden for 4 uger bliver afgørelsen revurderet/genoptaget af Jobcenteret. Hvis afgørelse fastholdes videresendes sagen til Beskæftigelsesankenævnet, som derefter behandler sagen. Endelig afgørelse i sagen træffes af Beskæftigelsesankenævnet som sender afgørelse til boger/partsrepræsentant og Kommunen.
Hvis Beskæftigelsesankenævnet tiltræder Kommunens afgørelse kan borgeren anke videre til Ankestyrelsen. I hovedreglen antager Ankestyrelse kun sager som vurderes at have principiel betydning. Ankestyrelsen kan gå imod såvel Kommunens som Beskæftigelsesankenævnets afgørelser.
Antager Ankestyrelse ikke sagen eller tabes den af borgeren i Ankestyrelsen er ankemulighederne opbrugt, uden mulighed for yderligere anke. Det skal nævnes at Kommunen også kan anke afgørelser truffet af Beskæftigelsesankenævnet, hvis Kommunen mener sagen har principiel betydning.
På borger.dk kan du læse mere om
|
| Når den sygemeldte borgers helbredstilstand er stationær og Jobcenteret vurderer at den sygemeldte borger ikke er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension ophører sygedagpenge. Vurdering skal ske på baggrund af udarbejdet resurseprofil. På borger.dk kan du læse mere om |
| Aktive tilbud kan f.eks. indeholde fysisk træning, coaching-samtaler, psykolog-hjælp, erhvervs- og kostvejledning. De aktive tilbuds formål skal altid være at bringe den sygemeldte borger nærmere arbejdsmarkedet.
Jobcenter har flere eksterne aktører som stiller disse aktive tilbud til rådighed. Et aktivt tilbud kan også foregå som praktik enten på den sygemeldte borgers egen arbejdsplads eller på anden virksomhed, hvis nuværende arbejdsgiver ikke kan tilbyde praktik, eller den sygemeldte borger er ledig.
Er der tale om tilbud i virksomhed hvor den sygemeldte borger i forvejen er ansat, skal det aktive tilbud indeholde andre arbejdsfunktioner end før sygemeldingen. Skal den sygemeldte borger tilbage og starte op i samme funktioner som før sygemeldingen vil det ikke være i et aktivt tilbud, men som en delvis raskmelding.
På borger.dk kan du læse mere om
|
| Det er Jobcenteret der vurderer om en sygemeldt borger skal deltage i aktive tilbud. Det beror altid på en konkret og individuel vurdering, hvorvidt der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende tiltag i form af aktive tilbud. Tilbud skal være i overensstemmelse med behandlingen og sygdommen. Såfremt beskæftigelsesmedarbejderen er i tvivl skal læge kontaktes. Kommunen kan iværksætte disse tiltag, når det kan fremme den sygemeldte borgers mulighed for hurtigere at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Den sygemeldte borger har pligt til at tage imod et rimeligt tilbud som kan medvirke til hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På borger.dk kan du læse mere om
|
| Aktive tilbud til sygemeldte borgere er indført med virkning fra 6. juli 2009. Baggrunden for at sygemeldte borgere skal deltage i aktive tilbud er, at en aktiv og tidlig indsats er central i forhold til at bringe sygemeldte borgere hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet og dermed nedbringe sygefraværet. Dette skal også ses på baggrund af, at risikoen for at borgere forvinder helt ud af arbejdsmarkedet stiger allerede efter tre måneders sygdom. Jo længere tid man er syg, desto sværere er det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. På borger.dk kan du læse mere om
|
| En arbejdsprøvning er, som ordet siger, en afprøvning af en sygemeldt borgers arbejdsevne. En arbejdsprøvning er relevant, når Jobcenteret vurderer at en sygemeldt borgers arbejdsevne er truet, og når der er tvivl om skånebehov i forhold til lidelsen. Før en arbejdsprøvning kan iværksættes, skal lidelsen være stationær. Dette fordi en arbejdsprøvning på et tidligere tidspunkt ikke vil kunne afdække i hvor høj grad mulig behandling vil påvirke arbejdsevnen. For eksempel vil en arbejdsprøvning af en sygemeldt borger med en ryglidelse, som ikke har gennemgået tilstrækkelig genoptræning, ikke give et retvisende billede af den sygemeldte borgers arbejdsevne. Vurdering skal ske på baggrund af udarbejdet resurseprofil. På borger.dk kan du læse mere om |
| Varighedsgrænsen for at modtage sygedagpenge er 52 uger indenfor 18 måneder. Dette betyder at borgeren ikke længere har ret til at modtage sygedagpenge når varighedsgrænsen er nået. Borgeren underrettes pr. brev. Kommunens IT-system udskriver automatisk et orienteringsbrev 3 måneder før varighedsgrænsen, som tilsendes borgeren. Kommunen skal ved varighedsgrænsen tage stilling til om der er mulighed for at forlænge dagpengeperioden. Forlængelse af dagpengeperioden udover generel varighed kan ske når: - Det på foreliggende grundlag kan anses for sandsynligt at der kan iværksættes revalidering som kan bringe den sygemeldte borger tilbage i ordinær beskæftigelse.
- Det anses for nødvendigt at iværksætte foranstaltninger for at afklare den sygemeldte borgers arbejdsevne. Forlængelse op til 26 uger.
- Den sygemeldte borger er under eller afventer lægelig behandling som vil føre til at erhvervsmæssig beskæftigelse kan genoptages inden for 2 gange 52 uger.
- Den sygemeldte borger ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det ikke er endeligt afklaret om den sygemeldte borger skal i fleksjob eller tilkendes førtidspension. Forlængelse op til 26 uger.
- Den sygemeldte borger har livstruende sygdom uden lægelige behandlingsmuligheder.
- Der er rejst arbejdsskadesag som ikke er afsluttet.
- Der er påbegyndt en sag om førtidspension.
Ophører retten til sygedagpenge grundet varighed skal en borger på ny opfylde beskæftigelseskravet for at opnå ret til at modtage sygedagpenge.
På borger.dk kan du læse mere om
|
| En grundpræmis for at modtage sygedagpenge er, at en sygemeldt borger vurderes at være helt eller delvist uarbejdsdygtig. Vurderes en sygemeldt borger til ikke at være uarbejdsdygtig, ophører retten til at modtage sygedagpenge. Når en sygemeldt borgers helbredsmæssige tilstand er stationær, og den sygemeldte borger ikke er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension, ophører sygedagpengeudbetaling. Den sygemeldte borger skal medvirke ved kommunens opfølgning, herunder deltage i hensigtsmæssige beskæftigelsesrettede tiltag. Lægelige anvisninger vedr. behandling og optræning skal ligeledes følges. I modsat fald ophører retten til sygedagpenge. Den sygemeldte borger kan dog inden for 4 uger vælge at medvirke i den af lægen foreskrevne behandling eller det fra Jobcenteret angivne tilbud og få genoptaget sygedagpengene. Hvis den sygemeldte borger ved sin adfærd decideret forhaler helbredelse mistes retten til sygedagpenge uden mulighed for genoptagelse. Retten til sygedagpenge ophører i øvrigt generelt efter 52 uger med mindre den sygemeldte opfylder bestemte betingelser. På borger.dk kan du læse mere om |
| Resurseprofilen består af 12 elementer som tilsammen udgør de forhold, der skal beskrives og vurderes for at kunne belyse arbejdsevnen. De 12 elementer: - Uddannelse
- Arbejdsmarkedserfaring
- Interesser
- Sociale kompetencer, herunder konfliktberedskab
- Omstillingsevne
- Indlæringsevne, herunder intelligens
- Arbejdsrelevante ønsker
- Præstationsforventninger
- Arbejdsidentitet
- Bolig og økonomi
- Sociale netværk
- Helbred
Elementerne skal bruges til at beskrive og vurdere den sygemeldte borgers resurser, udviklingsmuligheder og barrierer.
Det er vigtigt, at alle oplysninger, der har betydning for vurderingen af arbejdsevnen, medtages.
Det afhænger af den konkrete sag, hvilke elementer der må tillægges størst betydning, men hvert element kan have betydning.
En resurseprofil anvendes, når det er nødvendigt nærmere at afdække hvilke tiltag der er nødvendige for at bringe en sygemeldt borger tilbage til arbejdsmarkedet.
Resurseprofilen danner grundlaget for videre tiltag i mere komplicerede sager. Resurseprofilen kaldes også en arbejdsevnebeskrivelse som laves efter arbejdsevnemetoden.
Det er den sygemeldte borgers samlede arbejdsevne som undersøges.
Arbejdsevne er ikke det samme som erhvervsevne, som benyttes af f.eks. Arbejdsskadestyrelsen.
Grundtanken bag arbejdsevnemetoden er at alle mennesker har resurser og udviklingsmuligheder. En velbeskrevet resurseprofil skal afdække muligheder og søge at beskrive såvel resurser som begrænsninger, samt ikke mindst, skabe baggrunden for at den enkelte på bedst mulig vis kan udvikle de resurser den sygemeldte borger har. Dette kræver i høj grad at den enkelte selv medvirker, og ønsker at medvirke i tiltag, der skal være med til at udvikle resurser i forhold til arbejdsmarkedet.
Overordnet set skal en resurseprofil således afdække en sygemeldt borgers arbejdsevne, og være et løbende værktøj i sagsbehandlingen, som beskriver udviklingen af den enkeltes arbejdsevne.
På borger.dk kan du læse mere om
|
| I forbindelse med opstart af sygedagpengeforløb indkaldes den sygemeldte borger til informationsmøde på Jobcenter Slagelse.
Efter informationsmødet afholdes første visitations- og opfølgningssamtale.
Det vurderes om den sygemeldte borger er fuldt uarbejdsdygtig og dermed har ret til fulde sygedagpenge, om der evt. kun er tale om delvis uarbejdsdygtighed, med delvise dagpenge, eller om den sygemeldte borger vurderes fuldt arbejdsdygtig, og dermed ikke har ret til sygedagpenge.
I mange tilfælde kan der aftales raskmeldingsdato med den sygemeldte borger. Hvis ikke dette er muligt og den sygemeldte borger er i et ansættelsesforhold vil arbejdsgiver blive inddraget, der gives tilbud om rundbordssamtale. Dette er med henblik på at udarbejde en handleplan for, hvordan den sygemeldte borger på hensigtsmæssig vis kan tilbagevende til arbejdsplads. Det undersøges tillige om den sygemeldte borger skal have et aktivt tilbud.
Den sygemeldte borger bliver ligeledes ved første opfølgningssamtale på Jobcenteret visiteret til en af følgende kategorier:
Kategori 1: Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående.
Kategori 2: Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen.
Kategori 3: Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb.
Denne kategorisering eller ”visitation” foretages tillige ved alle fremtidige opfølgninger. Kategori styrer den efterfølgende opfølgningsindsats, idet der er forskellige opfølgningsintervaller alt efter kategori, eks. skal kategori 2 følges med personlig samtale hver 4. uge.
I forbindelse med visitations- og opfølgningssamtalen udarbejdes en plan med fokus på arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde opfølgningsmål og konkret opfølgningsindsats. Planen udleveres eller sendes til borgeren. På borger.dk kan du læse mere om
|
| Der sigtes i sygedagpengesager på, at den sygemeldte borger kan vende tilbage til sit nuværende arbejde, hvorfor vurdering af uarbejdsdygtighed sker i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Men efter 3 måneder vurderes, uarbejdsdygtig bredere, nemlig i forhold til den sygemeldte borgers uddannelses- og beskæftigelsesområde. Såfremt det vurderes at den sygemeldte borger kan stille sig til rådighed for andre relevante jobs har den sygemeldte borger ikke længere ret til at modtage sygedagpenge. Denne vurdering kaldes ofte en ”bred vurdering i passende erhverv”. Såfremt en sygemeldt borger ikke kan vende tilbage til sit arbejde eller stille sig til rådighed for andet arbejde, bliver det nærmere undersøgt, hvilke tiltag som er nødvendige for at bringe den sygemeldte borger tilbage til ordinær beskæftigelse, eks. via revalidering eller andre erhvervsfremmende foranstaltninger. Vurdering skal ske på baggrund af udarbejdet ressourceprofil. På borger.dk kan du læse mere om |
| Du kan søge kommunen om tilladelse til at sætte plakater op for kulturelle arrangementer mv. Der er en række betingelser, du skal overholde, når plakaterne hænges op. Læs mere på siden om plakater. |
| Kommunen både udlejer og låner udvalgte grønne arealer inkl. enkelte faciliteter ud til fx koncerter, cirkus og lignende. Typen af arrangement afgør som udgangspunkt, om arealet kan lånes eller lejes. Læs mere om mulighederne på siden for lån og leje af grønne arealer. |
| Indirekte ja. På siden Kortservice under Selvbetjening - Kortservice og -info er der dels en kort vejledning og dels et link til Miljøportalen, der rummer en masse landsdækkende kort.
Via Miljøportalen kan du se og printe matrikelkort og flere andre slags kort. |
| Nej, du skal blot ringe eller sende en e-mail til Teknik og Miljø og bestille tid hos en sagsbehandler. Så kan samtalen foregå i det at vores fire Borgerservicecentre, som er nemmest for dig at komme til. |
| Navneattester bestilles ikke hos kommunen. Du kan læse mere om navne og navneattester på personregistrering. |
| Slagelse Kommune har et Internt Afløserkorps indenfor Ældreområdet.
Afløserkorpset leverer efter bestilling personale til plejecentre og hjemmepleje i hele Slagelse Kommune.
De fastansatte medarbejdere i den Interne Afløserkorpset har typisk en SSH-uddannelse. |
| Advokaterne i Skælskør og Slagelse yder på skift gratis juridisk rådgivning til borgerne en gang om ugen. Denne ordning kaldes Advokatvagten.
SkælskørDu finder Advokatvagten i det gamle Rådhus på Gl. Torv. Du kan træffe en advokat om onsdagen - i lige uger - mellem kl. 17 og 18. Advokatvagten holder ferie i december.
SlagelseDu finder Advokatvagten i mødeafdelingen i Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3. Du kan træffe en advokat om mandagen mellem kl. 17 og 18. Advokatvagten holder ferie i juli og december.
KorsørI Korsør er ordningen med Advokatvagt ophørt ved udgangen af 2008.
Du kan kun træffe advokaten ved personligt fremmøde. Du kan ikke ringe til vagten, du kan ikke bestille tid, og da der er tale om anonym rådgivning kan Slagelse Kommune heller ikke oplyse navnene på de advokater, som varetager vagterne.
Se en liste over mulighederne for at kontakte Advokatvagten i hele Danmark. |
| Hvert år i december måned uddeles et antal legatportioner til værdigt trængende med bopæl i Slagelse kommune. En indstillingsgruppe, træffer ud fra en økonomisk vurdering af ansøgerne, beslutning om hvem legatportionerne skal gives til. I oktober måned hvert år vil der på www.slagelse.dk under nyheder blive lagt ansøgningsskema og oplyst om ansøgningsfrist. Ansøgere der har afleveret ansøgning efter ansøgningsfrist, vil ikke komme i betragtning. I 2011 er fristen for aflevering 10. november. Du kan hente ansøgningsskemaet her. |
| Når du sender et spørgsmål via FAQ (Frequently Asked Questions/hyppigt stillede spørgsmål) kan vi ikke se, hvor eller hvem henvendelsen kommer fra. Du kan derfor kun få direkte svar på dit spørgsmål, hvis du har skrevet dit navn og/eller din mailadresse i din henvendelse. Du kan også sende dit spørgsmål til borger@slagelse.dk hvor du så får direkte svar herfra. |
| I 2012 flager Slagelse Kommune disse dage: Dag | | Dato | Kronprinsesse Marys fødselsdag | | 5. februar | | Prinsesse Marie | | 6. februar | Palmesøndag | | 17. april | Langfredag | | 6. april | Påskedag | | 8. april | Dronning Margrethes fødselsdag | | 16. april | Danmarks befrielse | | 5. maj | Kronprins Frederiks fødselsdag | | 26. maj | Grundlovsdag | | 5. juni | Prins Joachims fødselsdag | | 7. juni | Prinsgemal Henriks fødselsdag | | 11. juni | Valdemarsdag | | 15. juni | | Danmarks udsendte | | 5. september |
Ud over disse dage flager vi på valgdage. |
 |
|
Sådan får du svar på dit spørgsmålVi har brug for at du oplyser dit navn og mailadresse, når du stiller et spørgsmål, så vi kan svare dig direkte. |
Svar på spørgsmål af generel karakter, vil du også kunne læse her på siden.
Flere oplysningerHvis du har brug for flere oplysninger, er du velkommen til at skrive til webmaster. |
|
|