Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Hvornår mister man ret til sygedagpenge?

En grundpræmis for at modtage sygedagpenge er, at en sygemeldt borger vurderes at være helt eller delvist uarbejdsdygtig.

Vurderes en sygemeldt borger til ikke at være uarbejdsdygtig, ophører retten til at modtage sygedagpenge.

Når en sygemeldt borgers helbredsmæssige tilstand er stationær, og den sygemeldte borger ikke er berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension, ophører sygedagpengeudbetaling.

Den sygemeldte borger skal medvirke ved kommunens opfølgning, herunder deltage i hensigtsmæssige beskæftigelsesrettede tiltag.

Lægelige anvisninger vedr. behandling og optræning skal ligeledes følges. I modsat fald ophører retten til sygedagpenge.

Den sygemeldte borger kan dog inden for 4 uger vælge at medvirke i den af lægen foreskrevne behandling eller det fra Jobcenteret angivne tilbud og få genoptaget sygedagpengene.

Hvis den sygemeldte borger ved sin adfærd decideret forhaler helbredelse mistes retten til sygedagpenge uden mulighed for genoptagelse.

Retten til sygedagpenge ophører i øvrigt generelt efter 52 uger med mindre den sygemeldte opfylder bestemte betingelser.

borger.dk kan du læse mere om

Printet fra www.slagelse.dk 21. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Borgerservicecentre/FAQ/Sygedagpenge/Miste+ret+til+sygedagpenge.htm