Sygesikring i udlandet
Hvis du tager på ferie eller rejser i udlandet, bør du altid tage det gule sygesikringsbevis eller sundhedskort med. Du er dækket af dit gule sygesikringsbevis eller sundhedskort i udlandet, når du: - Rejser inden for EU og EØS samt nogle småstater
Disse lande er omfattet: Andorra, Azorerne, Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Gibraltar, Grækenland, Grønland, Isle of man, Irland, Island, Italien, Kanariske øer, Kanaløerne, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Madeira, Malta, Monaco, Holland, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet. Tyskland, Ungarn, Vatikanstaten og Østrig.
- Rejser i mindre end en måned
- Er på en ren ferie- eller studierejse.
Kortet dækker kun ved akut sygdom eller tilskadekomst - og kun i en måned.
Hvis der opstår tvivl, når du opholder dig i udlandet, kan du bruge det vagtnummer, som står på bagsiden af kortet og få vejledning fra den telefoniske vagtservice, som har åbent hele døgnet.
Rejser du uden for disse lande, bør du tegne en privat rejseforsikring.
Det kan også være en fordel at tage det blå EU-kort med hvis du - skal være af sted i længere tid - mere end 30 dage,
- hvis der er tale om et erhvervselement i rejsen eller
- hvis du fx har en kronisk sygdom og ved, du kan få behov for behandling eller andet.
Hjemtransport Dækning af ekstraudgifter til hjemtransport er bortfaldet fra 1. januar 2008.
Læs mere om rejsesygesikring på borger.dk
Tjek din dækningDu kan tjekke om du er godt nok dækket gennem den offentlige sygesikring på din rejse - eller har du behov for en rejseforsikring på forsikringogpension.dk.
Flere oplysninger Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte et af de fire Borgerservicecentre.
I Borgerservicecentrene kan vi i øvrigt hjælpe dig med....
Sidst opdateret 10. maj 2011
|
|