Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Landbrug, skovbrug og gartneri

Landbrug, skovbrug og gartneri   Avls- og driftsbygninger for landbrug, skovbrug og gartneri er omfattet af BR08. Nedrivning af eksisterende bygninger og opførelse af nye skal anmeldes til os.
Arbejdet må ikke begynde, før det er anmeldt.

 

Inden der udarbejdes et detaljeret projekt

har du mulighed for en forhåndssnak med os. Så kan det på et tidligt tidspunkt afklares, om byggeplanerne er mulige, eller kan gøres mulige.

En anmeldelse af byggearbejde

skal være skriftlig og skal indeholde oplysninger om adresse og matrikel-nummer og være underskrevet af ejeren. Vælg blanketten Byggetilladelse (Bygningsreglementet 2010), ansøg om og vedlæg tegningsmateriale i 2 eksemplarer.

Du kan begynde byggeriet

14 dage efter anmeldelsen, hvis du ikke inden da, har hørt fra os. Det er dog en fast praksis her i kommunen, at der inden denne frist foretages en sags-behandling. Hvis dit byggeri ikke er i strid med gældende regler, vil du få fremsendt en kvittering for din anmeldelse.

Vær opmærksom på

at 14 dages reglen bortfalder, hvis byggeriet kræver dispensation eller der er uafklarede miljømæssige forhold.

Staldbyggeri, gyllebeholdere, eller byggeri som medfører ændringer i ejendommens dyrehold, skal udover byggeloven også behandles efter miljøloven. Inden byggeriet kan gå i gang skal kommunens miljøafdeling vurdere, om byggeprojektet er omfattet af VVM godkendelsesordningen.

En anmeldelse gælder 1 år og bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden for dette år.

Flere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Byggeri.

Sidst opdateret 14. januar 2011
Printet fra www.slagelse.dk 22. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Byg+og+Plan/byggeri/Landbrug/Landbrug+skovbrug+gartneri.htm