Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Høreafdelingen

Høreafdelingen for børn tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand til hørehæmmede eller cochlear implanterede småbørn i alderen 2-6 år.

HØRESNEGLEN er et gruppeundervisningstilbud som pt. er placeret i centrets afdeling i Slagelse.

Udover undervisningen i gruppe ydes rådgivning og vejledning til forældre, pædagoger og lærere.

Høreafdelingen for børn betjener også centrets øvrige afdelinger i Holbæk, Kalundborg og Sorø (Dianalund).

Undervisningen varetages af tale-hørepædagoger/audiologopæder samt pædagoger med specialviden indenfor høreområdet.

Afdelingen tilbyder desuden individuelle undervisningsforløb ud fra AVT`s principper. AVT står for Auditory Verbal Therapy, som er et individuelt tilrettelagt undervisningsprogram, der indarbejdes i det hørehæmmede/cochlear implanterede barns familie i tæt samarbejde med AVT underviseren, helst så tidligt som muligt i barnets liv.

De individuelle undervisningsforløb foregår enten i barnets hjem, i en af centrets afdelinger eller i barnets respektive vuggestue / børnehave / skole.

Afdelingen kan desuden trække på specialviden fra Centrets Tale- Syns- og IKT afdelinger.

Det er barnets bopælskommune der har beslutningskompetencen for henvisning af et barn til tale-høre-børneafdelingen. Høreafdelingen for børn er takstfinansieret og en del af rammeaftalen for Region Sjælland. Brugerkommunerne er primært Slagelse, Sorø, Holbæk, Odsherred, Kalundborg og Ringsted.

Priserne på de respektive undervisningstilbud er beskrevet i tilbudskataloget.

Børnehøreafdelingens hovedadresse er Birkevænget 3, 4300 Holbæk. Tlf. 59 43 03 08.  
Sidst opdateret 21. april 2010
Printet fra CSU 8. februar 2012.
Ophavsretten tilhører CSU-Slagelse. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen CSU/CSU/Boern/Hoere/Hoere.htm