Pædagogisk afdækning (PAS)
CSU-Slagelse har 10 års erfaring med PAS-afdækninger. Dels som redskab for at udarbejdelse af undervisningsplaner for unge, som er studerende på vores ungdomsuddannelser, men også i forhold til eksterne henvendelser.
PAS-afdækninger har vist sig at være et godt delelement i ressourceafklaringen. Sagsbehandlere og jobkonsulenter har mulighed for at få større kendskab til problemområder og kompetencer.
CSU-Slagelse har en bred vifte af veluddannede kompetente lærere med forskellige specialer erhvervet gennem specialkurser, PD og masterniveau. Mange lærere har gennemgået PAS-konsulentuddannelsen.
PAS-konsulenterne udfærdiger en kvalificeret PAS-rapport, hvor der gives specifikke og generelle Pædagogiske anbefalinger i forhold til borgernes individuelle kompetencer, potentialer og problemfelter i relation til arbejde/beskæftigelse, uddannelse og fritidsliv.
PAS-afdækningen foregår i PAS-lokalet, Skovvejen 55, Slagelse eller andet relevant lokalitet. Lokalet er velfungerende med fast monteret kamera og mikrofon, tv/video og er tilgængeligt for alle brugere af Centret.
Kontakt afdelingsleder Anna Lisa Larsen på tlf. 58 57 57 49 eller 51 56 36 41, e-mail
allar@slagelse.dk for yderligere oplysninger eller spørgsmål.
For yderligere oplysninger læs også:
Pjecen om PAS-afdækning.
Pjecen om STU-afdækningsforløb.
Tilbudskataloget om PAS-området.
Sidst opdateret 23. august 2010