Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Problemer med synet

Borgere med nedsat syn kan henvende sig til synsrådgivningen for at få hjælp.

Når du henvender dig foretager konsulenten en udredning af synsproblemerne.

På baggrund af henvendelsens art, afgør konsulenten, hvilke områder udredningen skal omfatte. Udredningen kan enten foregå telefonisk eller i et møde. Problemets omfang afgør formen.

Inden mødet indhenter synskonsulenten, efter samtykke fra dig, relevante oplysninger fra øjenlæge og eventuelt optiker, Statens Øjenklinik eller Refsnæs. Herefter kan synskonsulenten indkalde til en udredning på CSU-Slagelse eller et af vore træffesteder i kommunerne. Oftest foregår udredningen i dit hjem. Er der pårørende kan de få tilbud om at være til stede.

Synskonsulenten vil lave en afdækning af det funktionelle syn ved et interview og eventuelt pårørende. Ud fra dette udfærdiges en beskrivelse af funktionsevnen og funktionsevnenedsættelsen. I samarbejde med dig vil synskonsulenten rådgive og komme med forslag kompensationsbehov.

Læs også pjecen Undervisningstilbud til voksne med synsnedsættelse.

Lovgrundlag: Lov om specialundervisning for voksne.
Sidst opdateret 12. maj 2011
Printet fra CSU 11. februar 2012.
Ophavsretten tilhører CSU-Slagelse. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen CSU/CSU/Voksne/Synsraadgivningen/Problemer+med+synet.htm