Besøg og ture ud af huset planlægges nar der er "luft" til det. Turene kan være alt lige fra teatre, strandture, biblioteker, byture, hjemmebesøg osv.
Med udgangspunkt i det gamle mundheld "Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning" kan siges, at den rette påkældning til vejret er af stor betydning her i børnehaven. Husk børnene er ude hver dag, næsten uanset vejret. Derfor skal der i garderoben altid være regntøj/gummistøvler, en god varm trøje, tykke sokker til gummistøvlerne og masser af skiftetøj.
Husk at være søde og sætte navn i alt.
Alle børn har ret til ferie
Da vi er en lille institution er det af stor betydning, at I som forældre giver besked om afholdelse af ferie.
God planlægning, bedre økonomi og derved flere hænder til jeres børn.
Humlebien er normalt ikke forsikringsmæssig ansvarlig for skader på børnene eller deres ting, men de opholder sig i Humlebien. Det betyder, at det er familiens egen forsikring der må dække eventuelle skader.
Husk altid at ringe til Humlebien hvis dit barn ikke kommer.
Barnets fødselsdag kan fejres i Humlebien eller i barnets hjem. Det er altid spændende for børnene at vise deres værelse frem og for de andre at lege med nyt legetøj.
Når barnet startet i Humlebien tildeles barnet et symbol (f.eks. et dyr eller blomstermotiv) symbolet findes på garderobepladsen og skuffen til tegninger osv.
For at undgå store tasker i garderoben har Humlebien indkøbt kurve hvor man kan putte barnets skiftetøj i.
Hjælp dit barn med at holde orden i sin garderobe, på den måde er det nemmere for barnet at finde sine ting næste dag.
Garderoben skal tømmes hver fredag for rengøring.
Børnene må gerne have 1 stk. legetøj med hver fredag (ikke 2-hjulede cykler). Vi ser dog ikke batteridrevet larmende legetøj eller legetøj der kan skade børnene.
Humlebien påtager sig ikke noget ansvar for medbragt legetøj. lIgesom vi heller ikke farer rundt og leder efter det når I skal hjem. Det er en god ide at sætte navn på.
Humlebien har et kartotek med data om barnet samt telefonnumre på forældre. Det er vigtigt at der gives besked, hvis der sker ændringer i informationerne.
Syge børn kan ikke modtages i Humlebien. Husk at give besked hvis dit syge barn har en smitsom sygdom, så der kan gives besked til de andre forældre.
Ved særlige hensyn eller medicingivning skal der foreligge erklæring fra læge med udførlig vejledning.
Ligeledes kan børn med lus ikke modtages ved konstatering af lus hjemsendes børnene til behandling.