Humlebiens målsætning
Målet med perioden barnet går i Humlebien er i tæt samarbejde med forældrene at styrke barnets selvværd og generelle udvikling, så barnet har mulighed for at udvikle sig til helt menneske, som har mod på at komme videre i livet.
Dette skal foregå i tæt samarbejde med forældrene, fordi det er deres barn, og vi kan ikke gøre det alene. Men det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke sker på bekostning af andre. Derfor vil vi i Humlebien arbejde hen imod at tage individuelle hensyn, men samtidig tage hensyn til gruppen/fællesskabet. Derved prøver vi at gøre barnet til individualist og ikke egoist.
Vi vil skabe rammer, der giver mulighed for tyghed og omsorg, der gerne skulle styrke børnenes fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, samt give børnene rum til at lege og lære, så det sociale samvær øges. Der skal være mulighed for fysisk udfoldelse, både i institutionen og i omgivelserne, hvor legemuligheder udforskes.
Børn og forældre som kommer i Humlebien skal møde ansatte som er imødekommende, og som tager sig tid til at lytte til dem.
Sidst opdateret 6. maj 2009