Marte Meo metoden!
Siden 1998, har vi i børnehaven og SFO arbejdet med udgangspunkt i Marte Meos menneskesyn og mulighederne for at anvende metoden i vores pædagogiske arbejde.
Marte Meo betyder ved egen kraft, og er tre ting. Det er et menneskesyn, en metode til at forbedre samspil så menneskers udvikling støttes og en behandlingsmetode.
Menneskesynet bygger på, at barnet gerne vil samarbejde, at det er kompetent, og at det som udgangspunkt vil gøre noget godt.
Forbedring af samspil: - Videoklip fra hverdagen sætter fokus på hvor der er brug for, at den voksne støtter den adfærd og de initiativer, der er gode og hensigtsmæssige for derigennem at vise barnet, hvad det kan gøre, hvis det endnu ikke har forstået, hvordan man gør. Igennem videoklippene øges bevidstheden om, at det er i relationerne barnet udvikles. Behandlingsmetoden varetages af uddannede marte-meo terapeuter, hvor de voksne trin for trin guides til at under-støtte udviklingen.
Vi vil til stadighed være opmærksom på uddannelse for at fastholde og udvikle pædagogisk praksis ! Da metoden indeholder analyse af videooptagelser af hverdagssituationer, hvor vi skal kigge på de positive muligheder for at støtte den enkelte, vil vi bede om Jeres accept for, at Jeres barn må videooptages til brug for vores arbejde og i uddannelsen. Videooptagelserne vil blive behandlet fortroligt og kun med ovenstående for øje.
Sidst opdateret 4. november 2009