Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Til institutioner, skoler, SFO og klubber

  Har din institution, skole, SFO eller klub børn som ikke har et aktivt fritidsliv? Så har vi et godt tilbud til jer.

Det er jer fagpersoner (lærer, pædagoger, sundhedsplejersker, sagsbehandlere, gadeplanmedarbejdere, ssp’ere, etc.) der kender børnene og deres forældre bedst.

I kan hjælpe os med at komme i kontakt med de børn og forældre, der gerne vil have en hjælpende hånd til at komme i gang med et aktivt fritidsliv.
 

Hvad er din rolle som fagperson i projekt HEL Fritid?

Alle fagfolk, der til daglige er i kontakt med børn og unge, særligt skoler og SFO’er, er primus motor for at spotte de børn, det vil gavne at blive guidet ud i et aktivt fritidsliv.

Skolelærer, pædagog eller anden fagperson tager en snak med de forældre, hvis børn ikke er aktive i fritiden. Forældrene tilbydes at blive en del af HEL Fritid. Hvis forældrene takker ja, kontakter tovholder fritidsguidekoordinator. Tovholder briefer kort fritidsguidekoordinator om familien, og hvilken type hjælp de skal have.

Fritidsguidekoordinator overtager processen

Derefter overtager fritidsguidekoordinator processen. Fritidsguidekoordinator arrangerer, at forældrene bliver kontaktet af en frivillig fritidsguide. Fritidsguiden ringer og tilbyder forældrene et hjemmebesøg, hvor fritidsguiden fortæller om udbuddet af fritidsaktiviteter i kommunen, samt om barnets muligheder med fritidspas og fritidsguide. Guiden finder sammen med forældre og barn ud af, hvilken aktivitet barnet har lyst til at prøve kræfter med.

Guiden tager kontakt til foreningen og arrangerer, at barn og forældre kommer på besøg til en prøvetræning. Fritidsguiden arrangerer ligeledes med foreningen og trænerne, at det er en forælder fra foreningen, der kan tage en velkomstsnak med de nye forældre.

Er barnet glad for aktiviteten, fortætter barn og fritidsguide med at komme til træning. Forældre og fritidsguide bliver enige om, hvor længe der er brug for den håndholdte guidning.
Hvis forældrene takker nej til tilbuddet om hjemmebesøg, forhører fritidsguide om han/hun må guide barnet ud i en forening.  

Tovholdere i projektet

Tovholderne er både skolelærer, pædagoger i SFO og klub, sundhedsplejersker, jobkonsulenter, sagsbehandlere, etc.

Tovholderne er Hel Fritids indgang til målgruppen. Centrale fagpersoner udpeges som tovholdere for HEL Fritid: Skolelærer, pædagoger, i sundhedsplejen, blandt sagsbehandlere, i misbrugscenter, i klubber, på ungdomsuddannelserne (studievejledere og UTA’s mentornetværk), aktivitetshusene i de boligsociale områder, etc. Alle de steder hvor fagfolk er i direkte kontakt med målgruppen.

Det er særligt oplagt, at tovholder er fx en AKT-lærer, SSP-lærer eller en lærer, der er tilkoblet skolens ressourcecenter. Tovholders opgave er primært at spotte de børn, der vil have gavn af en fritidsguide og måske et fritidspas. Det er også tovholders opgave at informere andre relevante fagpersoner om fritidspas og fritidsguider. De får samme opgave som tovholder, nemlig at spotte de ikke aktive børn og kontakte forældrene.

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kultur og Fritid.

Sidst opdateret 22. december 2011
Printet fra www.slagelse.dk 24. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Kultur+og+Fritid/Fritid+og+Idraet/Hel+Fritid/Hel+Fritid+Skoler+SFO+Klub/Hel+Fritid+skoler+sfo+klub.htm