Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Til forældre

  Er du forælder til et barn, som mangler en fritidsinteresse? Så har I mulighed for at få en hjælpende hånd gennem fritidsguideordningen.


Slagelse Kommunes fritidspasordning, HEL Fritid, hjælper børn og unge, der ønsker at prøve en fritidsaktivitet. Så hvis du har et barn, der gerne vil gå til en aktivitet, og I gerne vil have hjælp til at komme i gang så læs videre.

Fritidsguider

Vi har samlet et frivilligt fritidsguidekorps, som tager på familiebesøg og fortæller om aktivitetsudbuddet i kommunen. Fritidsguiderne kan hjælpe jer med at finde den aktivitet jeres barn har lyst til at prøve. Fritidsguiden tager kontakt til foreningen og planlægger en dag, hvor jeres barn kan komme til prøvetræning.

Fritidsguiden tilbyder også at følge jeres barn til aktiviteten, hvis I ikke selv har mulighed for det. Der er både fritidsguider i alderen 60+, og der er fritidsguider, som er i gang med en videregående uddannelse.

Hvem er HEL Fritid for?

Børn og unge i alderen 6-18 år, der er bosat i Slagelse Kommune, og som ikke allerede er aktiv i sin fritid, har mulighed for at blive en del af HEL Fritid. Dit barn kan godt være aktiv i en fritids- eller ungdomsklub og stadig få hjælp fra fritidspasordningen.

Hvis I gerne vil kontaktes af en fritidsguide, kan I ringe til projektlederen på 23 83 46 04 eller skriv til koordinatoren

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kultur og Fritid.

Sidst opdateret 23. januar 2012
Printet fra www.slagelse.dk 24. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Kultur+og+Fritid/Fritid+og+Idraet/Hel+Fritid/Hel+Fritid+foraeldre/Hel+fritid+foraeldre.htm