Fritidskørekortet Free
|
|
Fritidskørekortet Free er et idræts- og aktivitetstilbud til børn og unge umiddelbart efter skole. Her vil børnene og de unge blandt andet opleve fælles events på tværs af fritidsklubber. |
Hvad går Fritidskørekortet Free ud på?
Projektet giver børn og unge et idræts- og aktivitetstilbud umiddelbart efter skole. Her er fokus især på børn og unge, som sjældent eller aldrig dyrker idræt. Børnene og de unge tilbydes forskellige aktiviteter, som skal være med til at aktivere, engagere og motivere dem.
I løbet af projektet vil ældre interesserede unge få et kort kursus med henblik på at blive instruktør eller en del af legepatruljen. Samtidig skabes netværk til foreninger og klubber, og der arrangeres fælles events på tværs af fritidsklubber.
Se billeder fra Free
Projektets formål:
- Motivere børn og unge til at være mere fysisk aktive og øge interessen for at dyrke idræt og motion regelmæssigt
- Motivere og støtte idrætsforeninger til at udvikle tilbud til børn og unge, som normalt ikke deltager i idrætslivet
- Styrke og berige de involverede nærområder og udnytte deres ressourcer gennem et aktivt samspil mellem skoler, idrætsforeninger, fritidsklubber og SFO'er
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kultur og Fritid
Sidst opdateret 6. marts 2012