Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Ny kunst i byerne

    Der kommer løbende ny kunst rundt om i byerne til glæde for byens borgere og besøgende. Her kan du læse om noget af den nye kunst, som er kommet til kommunen. 

Skulpturgruppe af Torben Kapper på Gl. Torv i Slagelse

Da Gl. Torv i Slagelse Kommune skulle omdannes til fodgængerområde søgte Slagelse Kommune Statens Kunstfond om midler til en skulptur på Gl. Torv. Fonden bevilgede 1.6 millioner til skulpturen, mens Slagelse Kommune selv støttede med 325.000 kr. og Sct. Michaels Nat støttede med 75.000 kr.

Billedhuggeren Torben Kapper fik opgaven og færdiggjorde sit projekt i oktober 2010. Skulpturen forestiller en række gipssække, som er stablet og står klar til brugt til skulpturstøbning Den største række af sækkene er imidlertid lagt ned, og det får mange til at tro, at skulpturen ikke er færdig. Skulpturen sætter dermed gang i mange tanker og spørgsmål hos tilskueren.

Læs mere om skulpturgruppen.

Gobelin på Slagelse Bibliotekerne

Slagelse Bibliotekerne fik i 2010 en gobelin, som nu pryder bibliotekets vægge. Gobelinen er lavet ud fra maleriet ”Havfruen og Bondemanden” af kunstneren Birthe Bo Sakurai.

Maleriet er herefter vævet til en gobelin af Bernard Battu i Aubusson, Frankrig. Væveriet, Bernard Battu Aubusson, som har vævet kommunens nye gobelin, har tidligere vævet gobeliner for Bjørn Nørgaard, der står bag Dronningens gobeliner. Dronningens gobeliner er vævet på ”Manufacture des Gobelins i Paris”. 

Læs mere om gobelinen


  

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kultur og Fritid.

Sidst opdateret 19. maj 2011
Printet fra www.slagelse.dk 24. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Kultur+og+Fritid/Kultur/Kunst/Ny+kunst/Ny+kunst+i+byerne.htm