Spillesteder
 |
|
Nyd fantastiske koncerter med både lokale og internationale kunstnere på et af spillestederne i kommunen. |
Slagelse Musikhus og Badeanstalten
Slagelse Musikhus er kommunens største koncertsal og spillested for levende musik. Her danner den oprindelige højloftede turbinehal med det smukke kassetteloft rammen om mere end 100 koncerter af alle genrer om året. Her optræder både internationale kunstnere, kendte og elskede danske orkestre og solister samt spændende nye bands.
Ved siden af Musikhuset ligger den gamle badeanstalt, der i 2000 blev indrettet til spillested. Musikhuset og Badeanstalten udlejes også til kulturelle formål.
Læs mere om Musikhuset og Badeanstalten
Kongegaarden
I Kongegaardens musiksal kan du nyde klassiske koncerter. Foreningen Korsør Koncerterne planlægger koncerterne, som fortrinsvis er klassisk musik, men du kan også opleve koncerter inden for mange andre genrer.
Læs mere om Kongegaarden
Kulturhuset i Korsør
Musikforeningen Medborgerhusets venner står for koncerterne i Kulturhuset i Korsør. Her kan du blandt andet opleve koncerter inden for den rytmiske genre.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kultur og Fritid
Sidst opdateret 27. august 2010