Optagelsesprøven
Ansøgning om optagelse finder sted på den fælles MGK tilmelding:
www.musikalskgrundkursus.dk/studerende
senest den 1. februar 2012.
Du har mulighed for at vælge 3 MGK-steder i prioriteret rækkefølge og går til optagelsesprøve på det sted, du vælger som 1. prioritet. Hvis du vurderes egnet til optagelse og ikke optages på din 1. prioritet kommer du på venteliste. I løbet af maj måned afklares det, om du kan blive tilbudt plads på din 2. eller 3. prioritet.
Slagelse, Køge og Guldborgsund, er sammen om at afvikle optagelsesprøver på følgende datoer:
-
Klassisk linje - den 16. marts 2012. Prøven afholdes på Slagelse Musikskole.
-
Rytmisk linje - den 10., 11., 17., 18., 24. og 25. marts 2012 inkluderer også ansøgere til folkemusiklinjen, lydteknikerlinjen og tonemesterlinjen. Prøven afholdes på Køge Musikskole.
Tidsplan for optagelsesprøven fremsendes med posten omkring marts. 2012.
Generelt
Ved optagelsesprøven deltager eksterne censorer der underviser på konservatorieniveau. Vi lægger vægt på at gennemføre prøven under så afslappede former som muligt.
Vi prøver dine færdigheder indenfor de enkelte områder beskrevet nedenfor, men dit musikalske udtryk og talent er lige så vigtigt. Derfor opfordrer vi dig til at finde musikstykker i de musikalske rammer og sværhedsgrader, som du føler dig tilpas i.
Har du spørgsmål til indhold af prøven kan du kontakte:
Samtale
Efter en kort votering afsluttes optagelsesprøven med en samtale med censorerne, hvor du får en bedømmelse indenfor kategorierne:
- Særdeles egnet
- Egnet
- Måske egnet
- Ikke egnet
Om og hvor du eventuelt er blevet optaget meddeles skriftligt i maj måned.
Sidst opdateret 17. november 2011
|
|