Generelle regler for indmeldelse 2011-2012
Indmeldelse
Sker ved indsendelse af tilmeldingsblanket, eller elektronisk. Indmeldelse er - bortset fra reglerne om prøvetid - bindende for hele skoleåret 2011/12.
Prøvetid
- For nye elever er der en gensidig prøvetid på 3 måneder gældende fra undervisnings start.
- Der betales fuld pris i prøvetiden.
- Udmeldelse skal ske skriftligt med 1 måneds varsel indenfor prøvetiden.
- Der er prøvetid ved tilmelding til nyt instrument og ny lærer
Udmeldelse
Kan - bortset fra regler om prøvetid - kun ske ved sygdom der varer i længere tid eller ved flytning fra kommunen.
Betaling for undervisning
Betaling er fordelt på 4 rater - ved manglende betaling fremsendes rykkerskrivelse pålagt renter og rykkergebyr. Ved fortsat manglende betaling af undervisning og rykkergebyr stopper undervisningen indtil restance er betalt - HUSK at opkrævning evt. kommer i E-boks.
Undervisningen
- Foregår på kommunens skoler og i musikskolens lokaler. Undervisningen kan foregå på barnets hjemskole, hvis der er tilmeldt mindst 4 elever til instrumentalfag eller 6 elever på hold - ellers foregår undervisningen på nærmeste skole eller på musikskolen.
- Begynder den 11. august 2011 og slutter den 30. juni 2012. Der udsendes optagelsesbrev med alle relevante oplysninger om undervisningen.
- Tilrettelægges med en ugentlig lektion af 25 min. - Hertil kommer deltagelse i musikskolens orkestre, bands, sammenspilsgrupper, kor, teori og hørelære.
- Skemalagt undervisning kan i løbet af året erstattes af sammenspilsprojekter.
- Følger folkeskolens 40 ugers sæsonlængde.
Instrumentleje
I det omfang musikskolen råder over instrumenter kan disse udlejes til eleverne mod en beskeden lejeafgift.
Udlejningen sker primært til begyndere og elever, der deltager i musikskolens sammenspilsgrupper/orkestre.
Musikskolen har ikke kapacitet til at udleje klaver, keyboards eller trommesæt.
Afbud / fravær
- Elevfravær - skal meddeles direkte til læreren. Timer, der forsømmes af eleven, erstattes ikke.
- Lærerfravær - musikskolen vil søge den ordinære time omlagt eller dækket ved vikar. Elevbetalingen refunderes normalt kun efter mere en 3 gange aflyst undervisning, dog minimum 100 kr.
Elever fra andre kommuner
Elever fra andre kommuner kan optages hvis:
- Eleven kan træffe aftale med sin egen musikskole/kommune vedr. den kommunale andel af betalingen.
- Eleven betaler undervisningsprisen som dem over 25 år.
Ferieplan
Musikskolen følger folkeskolens ferieplan.
Sidst opdateret 2. april 2012
|
|