Kor
Kor - generelt.
Musikskolen har 4 kortilbud, inddelt efter alder og musikalske forudsætninger. Korsang er ikke for tøsedrenge! - så hvis du er en rask dreng, der har lyst til at synge, så meld dig til et af korene. Som
korsanger i musikskolen får du:
- Kammerater fra andre skoler
- Hyggeligt fællesskab
- Mulighed for at synge med andre kor
- Mulighed for at komme på korlejr
- Mulighed for at synge til koncerter
Kor på egen skole - hvis der er tilstrækkelig interesse for det, kan der oprettes kor på den enkelte skole (mindst 10 tilmeldte).
Minikor 6-8 årige
I Minikor lærer du at synge sammen med andre børn fra børnehaveklassen til 2. klassetrin. Vi synger og laver musikalske lege, rim og remser, rytmer og håndtegn m.m.
Vi "leger" med stemmen både med og uden klaver.
Midikor 9-13 årige
Går du i 3-7 klasse og kan du lide at synge? så er Midikoret lige noget for dig!
Vi synger mange forskellige sange, som varierer i stil og sprog. Vi lærer at synge flerstemmigt og at bruge stemmen i en korisk sammenhæng.
Mixkoret 14-25 årige
Er du glad for at synge, så er dette kortilbud måske noget for dig.
Mixkor er et kor for alle sangglade sjæle. Koret synger flerstemmigt - repertoiret er varieret og spænder bredt fra gospel til mere traditionel kormusik.
Koret henvender sig til alle sangglade piger og drenge.
Koret er gratis for elever med musik på mellem og højt niveau i gymnasiet.
Ved sæsonens start afgør en stemmetest din placering i korets forskellige stemmegrupper (sopran, alt, tenor, bas)
Storebæltskoret for voksne.
Kom og vær med - Syng og bliv glad med Storebæltskoret.
Storebæltskoret øver i Musikskolens afdeling i Korsør - Medborgerhuset.
Koret har eksisteret siden 1977 - repertoiret er bredt med danske, svenske og engelske sange, evergreens, negro spirituals, klassiske stykker.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Musikskolen.
Sidst opdateret 11. januar 2011