Velkommen til Nordbycentret
Nordbycentret har eksisteret siden 1. april 2006 og er et videncenter under Center for Dagtilbud.
I Nordbycentret beskæftiger vi os med integration, sprogstimulering af tosprogede småbørn og rådgivning og aktivering af borgere i Slagelse Kommune og vejledning til virksomheder under Center for Dagtilbud.
Vi har en aktiveringsenhed "Stabil Start", som huser to halvårlige aktiveringsforløb for mellem 10-12 kvinder, som har børn i de omkringliggende dagtilbud og skoler.
Herudover har vi Slagelse Kommunes sprogpædagoger samlet under et tag, men i dagligdagen tager de ud i kommunens dagtilbud og foretager sprogscreeninger og sprogstimulering af de tosprogede småbørn.
Vores åbne rådgivning "Pusterummet" henvender sig til borgere, der har det svært med at overkomme familie- og arbejdslivet. Her kan borgere komme anonymt og få råd og vejledning af en psykolog og en coach i åbningstiden i Nordbycentret og i Oasen på Albert Ibsensvej.
Nordbycentret har løbende projekter i huset. Aktuelt har vi projektet "Familie til familie", som løber i perioden 2011-2013. Her sætter vi etniske majoritets- og minoritets-familier sammen og laver aktiviteter sammen med dem mens nye venskaber etablerer sig.
Læs mere om vores mange aktiviteter under de enkelte faner.