Velkommen
Nordbycentret åbnede i 2006 og består af den integrerede institution ’Børnehuset Nord’, aktiveringsenhed ’Stabil Start’, den åbne rådgivning ’Pusterummet’ samt Slagelse Kommunes sprogpædagoger. Aktuelt har vi under Projekt "Nye muligheder" opstart af mentorfamilier i perioden 1. januar 2011 til og med 31. december 2013, kaldet "Familie til familie". Læs mere om dette under fanebladet projekter.
Nordbycentrets formål er at opbygge og udvikle en struktureret og helhedsorienteret pædagogisk indsats på tværs af centrets mange tiltag og sikre tværfaglighed og engagement i tilbuddene.
Desuden er der i centrets regi en vidensopsøgende, udviklende og videreformidlende funktion. Centret bidrager således til at videregive erfaring, viden og inspiration til kommunens øvrige institutioner i forhold til f.eks. pædagogik, integration og forældresamarbejde på tværs af kulturelle og sociale forskelle. Herudover indgår centret i samarbejde med forskningsinstitutioner, professionshøjskoler og i tværkommunale arbejdsgrupper ud fra formålet om videreformidling af de pædagogiske aktiviteter og erfaringer, som centret rummer.
Åbningstid
Vi har åbent mandag til torsdag kl. 8.00-16.00
Fredag kl. 8.00-13.00
Sidst opdateret 8. februar 2011