Borgermøde om fremtidens Socialpsykiatri
I samarbejde med de lokale afdelinger af SIND og Bedre Psykiatri har Slagelse Kommune iværksat en række initiativer med henblik på, at få udarbejdet en politik og udviklingsplan for den fremtidige indsats på området. I den forbindelse er der arrangeret åbent borgermøde med Henrik Dahl som oplægsholder.
Borgermøde den 4. februar 2010
Mødet holdes torsdag den 4. februar 2010, kl. 18.00-22.00 i Badeanstalten, Sdr. Stationsvej 5, 4200 Slagelse. Udvalgsformand Jørgen Andersen indleder det åbne borgermøde, hvor der er gratis adgang og alle er velkomne!
Tilmelding
Hvis du ønsker at deltage i Borgermødet, bedes du tilmelde dig via mail eller telefon til
Henrik Dahl - TV-vært Vi kender Henrik Dahl som tv-værten fra Rabatten og andre succeser på DR. En energisk, humørfyldt og fandenivoldsk fyr, der laver gak i gågaden. Men bag facaden gemmer Henrik på en alvorlig historie. For år tilbage blev han diagnosticeret som maniodepressiv. Sygdommen brød ud i lys lue, mens han var allermest i vælten. Tingene kørte virkelig for ham - men de kørte også helt af sporet! |
|
 |
I dette foredrag fortæller Henrik hudløst ærligt, om de udfordringer hans psykiske sygdom har bragt med sig, og de konsekvenser den har haft for ham og hans familie. Selvom det er alvorlige sager, er det også en beretning fyldt med latter og smil, for i modsætning til, hvad mange tror, er det muligt at leve et godt liv, selvom man er maniodepressiv.
I forlængelse af foredraget drøftes kommunens forslag til temaer for udviklingen af indsatsen på området. Henrik Dahl vil fungere som ordstyrer i den fælles debat, så her har du chancen for at være med til at påvirke kommunens fremtidige socialpsykiatriske indsats.
Oplæg til mødet
Til brug på mødet er der udarbejdet et temaopdelt oplæg til fremtidige indsatser. Dette materiale kan du hente her Oplæg til borgermøde. |
|
 |
Flere oplysninger
Hvis der ønskes flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte
- Jørgen Andersen, Formand for Udvalget for Handicap og Socialpsykiatri på tlf. 58 37 56 39 eller
- Poul Bjergved, Handicapchef på tlf. 20 69 20 05
Pressemeddelelse den 15. januar 2010
Sidst opdateret 6. januar 2012