Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Go'e sommerevents i kommunen

Igen i år har Slagelse Bibliotekerne og Visit Sydvestsjælland samlet alle kommunens aktiviteter og lavet en sommerkalender til glæde og gavn for både store og små.

Nyd sommerens mange events

Sommerkalenderen hedder "Go'e sommerevents", og den dækker perioden fra 19. juni til 22. august. Her behøver du ikke være i tvivl om, hvem aktiviteterne er henvendt til, for kalenderen indeholder kun aktiviteter, der er åbne for alle.

Under de forskellige aktiviteter kan du se, om arrangementet er gratis, eller om det koster entré. Der kan dog forekomme entré enkelte steder, selv om det ikke fremgår i kalenderen. 


Noget for både store og små

Kalenderen er delt i to dele. Der er en kalender for de voksne, og så er der selvfølgelig også en kalender for børnene og hele deres familie. Så uanset om du er til picnickoncerter, fjordsejlads, udstillinger, sporvognskørsel eller cirkusland, snorkelskole, vikingemarked og hestevognskørsel, så er der nok at vælge imellem.

Der sker hele tiden nyt

Selvom der er rigtig mange aktiviteter i kalenderne, så sker der hele tiden nye ting rundt om i kommunen. Så hvis du ikke lige finder, det du søger, kan det være en god idé at kigge her på hjemmesiden under arrangementer. Her bliver arrangementskalenderen hele tiden opdateret i takt med, at der sker nye ting.


Hent kalenderne

Du kan hente kalenderne her på siden, hos turistbureauerne eller på Slagelse Bibliotekerne

Nyhed 12. juli 2010

Sidst opdateret 14. oktober 2011
Printet fra www.slagelse.dk 24. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/Gode+sommerevents+i+kommunen.htm