Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Kommunen ønsker idrætssamarbejde i nyt regi

Kultur- og Fritidsudvalget har besluttet at indstille alle fem medlemmer til en plads i det kommende Folkeoplysningsudvalg. Vedtægterne for Folkeoplysningsudvalget skal nu godkendes i Byrådet.

Oprettelsen af Folkeoplysningsudvalget betyder, at Slagelse Kommune med virkning fra 31. december 2009 har opsagt samarbejdsaftalen med Fritidsrådet og Slagelse Idrætsråd (SIR).
 
Det gode samarbejde, der hidtil har eksisteret mellem kommunen og de mange ildsjæle inden for idrætten, ønskes videreført i Folkeoplysningsudvalgets regi. Men da SIR er en paraplyorganisation, er den i følge lovgivningen ikke valgbar til et folkeoplysningsudvalg.  

Slagelse Kommune har derfor indbudt SIR og Fritidsrådet til et dialogmøde den 22. februar for at finde et godt udgangspunkt for det fremtidige samarbejde.

I den forbindelse siger formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Anders Nielsen (A): ”Kultur- og Fritidsudvalget anerkender den store indsats, som Fritidsrådet og SIR har ydet hidtil, og kommunen vil gerne fremadrettet samarbejde med disse engagerede folk på de områder, der ligger inden for Folkeoplysningsudvalgets virkefelt. Vi er jo alle interesserede i, at Slagelse Kommune har et spændende og initiativrigt idræts- og fritidsliv.”

Flere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger om kommunens fremtidige samarbejde med Fritidsrådet og SIR, så kontakt:

  • Anders Nielsen, formand for Kultur- og Fritidsudvalget, tlf. 58 37 46 80

Pressemeddelelse, 9. februar 2010

Sidst opdateret 14. oktober 2011
Printet fra www.slagelse.dk 24. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/Kommunen+oensker+idraetssamarbejde+i+nyt+regi.htm