Nye pladser i daginstitutioner
Børn- og Ungeudvalget har godkendt byggeriet af en række ny nye daginstitutionspladser.
På ”Møllegården” i Slagelse bliver der bygget en ny vuggestueafdeling, der erstatter den midlertidige pavillon, der er stillet op på institutionen.
”Børnehuset Storebæltsvej” i Korsør bliver udvidet med en tilbygning og 20 helt nye pladser.
Børn- og Ungeudvalget har godkendt de konkrete tegninger for byggeriet de to steder, så byggeopgaven hurtigt kan komme i licitation. Begge byggerier planlægges at stå færdige i starten af december 2010.
Udvalget lægger vægt på, at der begge steder er tale om nyskabende byggeri af høj kvalitet, der er tilpasset de lokale forhold.
Forældrebestyrelser og medarbejdere har været med i dialogen med arkitekterne og vist et stort engagement i planlægningen.
Udvalget har besluttet at ansøge Byrådet om, at frigive en bevilling til planlægning og byggeri af ”Trestensgården”, en helt ny institution i Skælskør.
”Trestensgården” får rigtig gode udendørsarealer og bliver bygget efter temaet ”udeliv”. Institutionen får desuden en funktion som gæstehus for dagplejen i området.
Byggeriet af ”Trestensgården” kræver, at der bliver lavet en lokalplan for området. Vi arbejder i øjeblikket med grundlaget for lokalplanen, og det er planen, at ”Trestensgården” står færdig 1. december 2011.
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Formand, næstformand og øvrige medlemmer af Børn- og Ungeudvalget
Pressemeddelelse 17. marts 2010
Sidst opdateret 9. maj 2011