Opfølgning på erhvervsarrangement
På mødet orienterede først projektleder Niels Brock fra Vejdirektoratet om den kommende omfartsvej vest og syd om Slagelse by.
Herefter fortalte byggechef Kurt Reitz fra Region Sjælland om det forestående sygehusprojekt og endelig berettede centerchef Flemming B. Larsen fra Drift og Anlæg om en række af de mange store anlægsarbejder, som Slagelse Kommune selv forventer at skulle igangsætte, bl.a. ældre- og handicapboliger, skole- og institutionsbyggeri m.m.
Kontaktoplysninger og oplæg
-
Omfartsvej - Niels Brock, Vejdirektoratet – telefon 72 44 37 32. Mail nbr@vd.dk
-
Sygehus - Kurt Reitz, Region Sjælland – telefon 57 87 53 09. Mail kre@regionsjaelland.dk
-
Kommunens egne projekter – Flemming B. Larsen, Drift og Anlæg – telefon 58 57 95 40. Mail fllar@slagelse.dk
Udbudsportal for bygge- og anlægsopgaver
Som en yderligere service overfor erhvervslivet og på opfordring fra flere af de fremmødte har kommunen valgt at etablere en ”Udbudsportal for bygge- og anlægsopgaver i Slagelse Kommune”.
Her samles alle kommende og igangværende kommunale bygge- og anlægsopgaver med et budget over kr. 100.000 på én hjemmeside under Slagelse Kommune.
Det er hensigten, at oplysningerne lægges ud på portalen så tidligt som muligt og at den så løbende opdateres i takt med, at der kendes flere detaljer; som størrelse, karakter, udbudsform, kontaktpersoner og licitationstidspunkt osv.
For at sikre fuld åbenhed vil alle afholdte licitationer og udbud også fremgå af portalen, så man kan se, hvilke virksomheder, der har budt og fået opgaverne.
Portalen forventes at komme i drift i slutningen af i år.
Det bliver muligt at abonnerer på hjemmesiden, så man modtager en mail, når der sker ændringer.
Retningslinjer for indkøb af bygge- og anlægsydelser
Interessen for at byde på kommunale bygge- og anlægsopgaver har ændret sig de seneste år.
Sammenholdt med Byrådets ønske om øget effektivisering gennem indkøb og storudbud er der skabt behov for et sæt spilleregler for kommunens udbydere samt kommunens nuværende og kommende leverandører.
Målsætningen er en proces med politisk drøftelse af overordnede målsætninger, krav og ønsker, efterfulgt af dialog med Slagelse Erhvervsråd og brancheorganisationer, med efterfølgende politisk vedtagelse af et sæt spilleregler; ”Retningslinjer for indkøb af bygge- og anlægsopgaver”. Retningslinjerne vil blive en del af den eksisterende Indkøbspolitik, som er forankret i Økonomiudvalget.
Retningslinjerne forventes at være vedtaget af Slagelse Kommunes økonomiudvalg inden udgangen af i år.
Flere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
- Chefkonsulent Benedict Moos, tlf. 58 57 90 60.
Nyhed 7. juli 2010.
Sidst opdateret 6. januar 2012