Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Psykiatrihospitalet arkitektkonkurrence

Arkitektkonkurrencen blev udskrevet i forbindelse med planerne for opførelsen af et nyt psykiatrihospital i Slagelse.

Resultatet er, at psykiatrihospitalet nu er blevet givet en form, der kan arbejdes videre med.

Et vinderforslag er valgt - nu starter arbejdet
Tilpasningsprocessen begynder for alvor nu. Vinderforslaget skal formes, så det også passer sammen med de forventninger og behov, der er i Slagelse Kommune.

Borgmester i Slagelse Kommune Lis Tribler (S) siger: ”Vi har med arkitektkonkurrencen og vinderforslaget fået et rigtigt godt udgangspunkt for det videre arbejde. Vi skal nu, sammen med Region Sjælland, i gang med at forme vinderforslaget, så det fungerer sammen med både det øvrige sygehusområde, Slagelse by – og Slagelse Kommune som helhed”.

Overordnet sikrer psykiatrihospitalet arbejdspladser og fremdrift i Slagelse Kommune, en fremdrift der ville være svær at starte uden denne massive og positive investering.

Slagelse Kommune vil gennem hele processen arbejde for, at psykiatrihospitalet opnår en sammenhæng med den øvrige by.

Målet er, at det samlede sygehusprojekt, med både somatiske og psykiatriske udvidelser, skal have en positiv effekt på det omgivende samfund. Der tænkes blandt andet gjort en indsats på områder som erhvervstiltrækning, uddannelse, sundhed og infrastruktur.

Borgmester Lis Tribler fortsætter ”Dette projekt er alle tiders mulighed. Det nye sygehusområde vil sætte Slagelse Kommune på Danmarkskortet. Vi vil gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at trække nye spændende projekter til området på den baggrund. Derfor har vi oprettet et sygehussekretariat, der skal sørge for, at kommunen så smidigt som muligt kommer i mål med sine ambitioner”.

Læs mere om sygehusprojektet

Flere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
  • Borgmester Lis Tribler på tlf. 58 57 30 02 eller
  • Projektleder Benedict Moos på tlf. 58 57 90 60.

Pressemeddelelse 10. november 2010.
Sidst opdateret 10. januar 2012
Printet fra www.slagelse.dk 24. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/Psykiatrihospitalet++arkitektkonkurrence.htm