Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Slagelse Kommune med i Femern Bælt

I forbindelse med etableringen af den faste forbindel­se over Femern Bælt i 2018, tegner der sig muligheder for, at der etableres store anlægsprojekter med udpegning af flere produktionssteder på dansk side. Den faste forbindelse over Femern Bælt forventes at give 5000-6000 arbejdspladser over 5 år.

Slagelse Kommune ser et medlemskab af Femern Bælt Forum som værende fordelagtig for, at vores virksomheder i kommunen kan komme med i Femern Bælt-projektet. Her kan virksomhe­derne, bl.a. entreprenør-, service- og håndværksvirksomhederne komme på tale, når erhvervsli­vet i samlet flok har kvalifikationer til at byde ind på forskellige entrepriser.

”Det giver muligheder for vækst og bedre vilkår for erhvervslivet”, udtaler formanden for Plan- og Udviklingsudvalget, Flemming Erichsen.

Slagelse Kommune deltager allerede i dag i Femern Bælt-projekter med henblik på at fremme erhvervs- og turismeudvikling, herunder projekterne: ”Femern Produktionssteder i Region Sjælland” sammen med de 17 kommuner i Region Sjælland, Femern Belt Development og Femern A/S, hvor formålet er at kvalificere, præsentere og mar­kedsføre arealer i Region Sjælland, der er egnede til etablering af produktionsfaciliteter til Femern Bælt-forbindelsen med henblik på at sikre, at vores geografi i videst muligt omfang bliver vært for produktionsstederne:

”Klar til Femern Bælt 2012” i samarbejde med Slagelse Erhvervsråd, et projekt der har til formål at forberede virksomheder i Region Sjælland og Nordtyskland til at deltage i Femern Bælt og styr­ke særlige brancher.

”Baltic Sailing II”, et interregionalt projekt, hvor Slagelse Kommune har indgået partnerskabsaftale med Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune. Projektet har til formål at udvikle, styrke og markedsføre kystturismen i Femern Bælt Regionen.

Medlemskabet af Femern Bælt Forum blev besluttet af et enigt udvalg.
Det giver Slagelse Kom­mune mulighed for at deltage i et netværk og det overordnede strategiske samarbejde i Femern Bælt Regionen, slutter udvalgsformand Flemming Erichsen. 

Flere oplysninger
Hvis der ønskes flere oplysninger, er I velkomne til at kontakte: 

  • Formand for Plan- og Udviklingsudvalget, Flemming Erichsen, tlf. 29 27 28 68.


Pressemeddelelse 4. juni 2010 

Sidst opdateret 14. juni 2010
Printet fra www.slagelse.dk 3. september 2010.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/Slagelse+Kommune+med+i+Femern+Baelt.htm