Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Udstilling af Psykiatrisygehus

Den 8. november 2010 valgte dommerkomitéen for GAPS (Gennemførelsen Af Psykiatrisygehus i Slagelse) et vinderforslag efter en veloverstået arkitektkonkurrence.

Slagelse Kommune har i samarbejde med Region Sjælland lavet en udstilling på Slagelse Rådhus i Borgerservice. Udstillingen udgøres af store plancher, som viser det nye psykiatrisygehus, der skal opføres i Slagelse over de kommende år.

Der kommer nu en periode med yderligere tilpasning af vinderforslaget, så det i endnu højere grad efterkommer de krav, der stilles til psykiatrihospitalet og de forventninger, der er om at psykiatrihospitalet skal integreres i det omgivende område.

Slagelse Kommune vil med udstillingen give borgerne mulighed for selv at se nærmere på, hvordan sygehusområdet kommer til at tage sig ud.

Alle interesserede er meget velkomne til at komme forbi Slagelse Rådhus og tage et nærmere kig på, hvordan det nye psykiatrisygehus kommer til at se ud.

Borgerservice på Slagelse Råhus er åbent mandag, tirsdag, onsdag kl. 9-15, torsdag kl. 9-17 og fredag kl. 9-13.

Flere oplysninger

Hvis der ønskes flere oplysninger, er I velkomne til at kontakte: 

  • projektleder Benedict Moos på tlf. 58 57 90 60

Pressemeddelelse 16. december 2010

Sidst opdateret 6. januar 2012
Printet fra www.slagelse.dk 24. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/Udstilling+af+Psykiatrisygehus.htm