Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Agenda 21 indbyder til samarbejde

Vær med til at gøre miljøet i vores kommune endnu bedre.
- Vi søger personer, der er optaget af miljø- og klimaspørgsmål. Mennesker som vil være med til at gøre miljøet i kommunen sundere, renere og mere bæredygtigt, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Ib Larsen.
 
Han fortsætter: Alle, der bor i Slagelse kommune, kan søge om at blive medlem af Agenda 21-udvalget. Vi vil gerne høre fra alle, der brænder for at gøre kommunen til en bæredygtig kommune. Mennesker som har en særlig interesse for eller erfaring med lokal Agenda 21 og bæredygtig udvikling. Ib Larsen håber at kunne præsentere det nye udvalg inden sommerferien.
 

Agenda 21 udvalget - en grøn tænketank

- Sparringspartner og idéudvikler er et par af de roller et medlem af Agenda 21- udvalget kommer til at spille. Alle, der kan give sådanne indspark, har Teknik- og Miljøudvalget brug for. Fx når vi skal lave en ny Agenda 21-strategi, udvikle klimaplaner og søsætte nye projekter.

Agenda 21-udvalget er en grøn tænketank. Et forum for dialog og udveksling af idéer, som først og fremmest Teknik- og Miljøudvalget kan trække på, siger Ib Larsen. Udvalget nedsættes for 4 år ad gangen.
 

Det tidligere Agenda 21 udvalg satte en flot milepæl

Frem til 1. januar 2010 havde vi et Agenda 21-udvalg. Det skal nu afløses af et nyt. Det tidligere Agenda 21-udvalg har haft stor indflydelse på Agenda 21-indsatsen i Slagelse kommune. Og der har været stor tilfredshed med udvalgets arbejde. Et af medlemmerne har i den forbindelse sagt: - Der har været et fantastisk godt samarbejde, og det er noget af det mest positive, jeg har oplevet.
 

Agenda 21 handler om bæredygtighed

- Fra den vifte af muligheder Agenda 21 spænder over kan jeg nævne fx begrænsning af energiforbruget, miljøvenligt byggeri, økologiske fødevarer, bæredygtig erhvervsudvikling og reduktion af affald, fortæller Ib Larsen.
 
Han forklarer, at det er byrådet, som har besluttet at nedsætte et Agenda 21-udvalg. Udvalget kommer til at bestå af ca. 15 personer. Det vil bestå af en bred sammensætning af borgere – ikke politikere. Der bliver plads til enkelt-personer, men vi tilstræber en overvægt af repræsentanter fra lokale foreninger og interesseorganisationer, slutter Ib Larsen.
 

Er du interesseret?

Send en ansøgning om at blive optaget i Agenda 21-udvalget til Slagelse Kommune, Teknik og Miljø, Dahlsvej 3, 4220 Korsør eller teknik@slagelse.dk senest 21. marts 2010.
 
Ansøgningsskema kan du finde her på hjemmesiden

Flere oplysninger

Hvis der ønskes flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte

  • Formand for Teknik- og Miljøudvalget Ib Larsen, tlf. 20 27 30 99
  • Agenda 21-medarbejder Mette Lücke Pedersen, tlf. 58 57 33 82

Læs mere om Agenda 21-udvalget.

Slagelse Kommunes godkendte lokale Agenda21 logo 144 x 108 px







Pressemeddelelse 24. februar 2010

Sidst opdateret 26. oktober 2011
Printet fra www.slagelse.dk 24. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/agenda+21+indbyder+til+samarbejde.htm