Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Færgerne til Agersø og Omø overgået til kommunen

Fra 1. januar er færgedriften mellem Stigsnæs og de to øer Agersø og Omø overgået fra Færgeselskabet Vestsjælland A/S til Slagelse Kommune.

Det betyder i det store hele ikke ændringer for de rejsende, men der er en ny fælles hjemmeside for de to færgeruter. Hjemmesiden kan tilgås direkte på de to adresser:

Man kan også at finde hjemmesiden fra slagelse.dk ved at klikke sig ind under ’Kommunale sider’ øverst til højre - her skal man kigge efter 'Agersø Omø færgerne' i listen.

På hjemmesiden er det bl.a. muligt at reservere plads på færgerne, se afgangstider og priser samt læse nærmere om færgerne og øerne.

SMS-service fortsætter

Indtil nu har det været muligt at blive opdateret via sms, hvis der er opstået aflysninger eller uregelmæssigheder, og denne fortsætter naturligvis. Ca. 340 er tilmeldt servicen.

Korsør Havn varetager daglig drift

Havnedriften er organisatorisk placeret under centeret for Drift og Anlæg, mens den daglige drift af færgerne, sammen med de kommunale havne, forestås af Korsør Havn.

Flere oplysninger

Hvis der ønskes flere oplysninger, er I velkomne til at kontakte

  • Flemming Erichsen, Rederi- og havnechef, Korsør Havn på
    tlf.nr. 58 37 00 85
  • Flemming B. Larsen, Centerchef i Drift og Anlæg, Slagelse Kommune på tlf.nr. 58 57 95 40 eller på e-mail fllar@slagelse.dk


Pressemeddelelse den 7. januar 2010

Sidst opdateret 27. oktober 2011
Printet fra www.slagelse.dk 24. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2010/faergerne+overgaaet+til+kommunen.htm