Vindere af fotokonkurrence 2010 kåret
Ungdomsliv - Klima - Glæde …
… det er kriterierne for valget af de tre billeder, som blev kåret som vindere af årets fotokonkurrence "Lad dit foto tale".
- I år har vi fået et rekord stort antal billeder til konkurrencen - helt præcis 127 flotte fotos fra 61 deltagere, oplyser borgmester Lis Tribler.
- Slagelse Kommune er meget glad for at kunne bruge disse på hjemmesiden slagelse.dk, i Slagelse Kalenderen 2011, til kort, i pjecer og til markedsføring af kommunen, fortæller dommerkomitéen.
Dommerkomité
Dommerkomitéen består i år af borgmester Lis Tribler, 1. viceborgmester Niels O. Pedersen og 2. viceborgmester Stén Knuth.
- I komitéen var vi som sædvanlig på hårdt arbejde, for også i år var der rigtig mange utrolig flotte, sjove og dejlige foto at vælge imellem. De tre vinderbilleder blev dog fundet - et for hver af kategorierne Ungdomsliv, Klima og Glæde, siger de tre dommer.
Prisuddeling
Der var prisuddeling den 9. december i Byrådssalen, hvor de tre vindere fik overrakt hver et gavekort på 1000 kr. og en buket blomster.

|
|

|
Stén Knuth, Hans Trier, Elisabeth Vildhøj, Bjarne Baun, Lis Tribler, Niels O. Pedersen |
|
Hans Trier Elisabeth Vildhøj Bjarne Baun |
De tre vindere er
-
Glæde
Stén Knuth overrakte prisen til Bjarne Baun, Slagelse.
Fotoet er fra 24. juni på Schweizerpladsen, hvor de på storskærm viste fodboldkampen imellem Danmark og Japan. For selvom der ikke var meget at glæde sig over - Danmark tabte 1-3 - så var der dog nogle, der smilede og lo, nemlig Alberte og hendes veninde. Og under kampen var der højt humør.
Bjarne Baun deltog også i fotokonkurrencen i 2006, men første gang han vinder.
-
Ungdomsliv
Niels O. Pedersen overrakte prisen til Hans Trier, Slagelse, der er vinder i fotokonkurrencen for 4. gang i træk.
I år med billedet "Vandballet". Ved Storebælt en af de usædvanligt lune sensommeraftner med klart lys i solnedgangstimen. Med mange promenerende, beachvolleyspillende eller iskagenydende gæster på stranden - og herlige bølger at kaste sig i den 6. august ved Stillinge Strand.
-
Klima
Lis Tribler overrakte prisen til Elisabeth Vildhøj, Korsør, der deltager for første gang i den årlige fotokonkurrence.
Vinderbilledet er taget 26. januar ved Ceresstranden i Korsør. Det var en af de dage, Elisabeth Vildhøj husker. Det havde allerede været en lang, kold og flot vinter, men denne dag viste naturen sig fra sin smukkeste side. Høj sol, ingen vind og klart frostvejr. Det var blevet lavvande. Heraf de flotte isformationer i forgrunden. Vandet var indbydende på grund af sin klarhed og det gode sigt. Svagt kunne hun fornemme forårets komme, da solens stråler formåede at videregive sin varme. Man kunne kun blive glad på så dejlig en dag.
Tip - Klik på foto, hvis du vil se dem i stor størrelse.
Flere oplysninger
Hvis pressen ønsker flere oplysninger, er de velkomne til at kontakte
- borgmester Lis Tribler, tlf. 58 57 30 02
- 1. viceborgmester Niels O. Pedersen, tlf. 40 11 84 00
- 2. viceborgmester Stén Knuth, tlf. 24 40 01 11
Pressemeddelelse 9. december 2010
Sidst opdateret 9. januar 2012