Pilotforsøg med dyrkning af tang og muslinger
Pilotforsøg med dyrkning af tang og muslinger i Slagelse Kommune. Som en del af visionen om at Slagelse Kommune skal være et maritimt knudepunkt, er der igangsat 3 pilotprojekter med tangdyrkning og muslingebrug samt en markedsafklaring.
Med 4 projekter under titlen Maritimt Knudepunkt Storebælt skal Slagelse Kommune udvikles. Projekterne skaber initiativer i tilknytning til kommunens mindre havne og øger levemulighederne i havnenes opland.
I det ene projekt – fiskeriprojektet – laves der pilotprojekter med dyrkning af tang og muslinger samt en markedsafklaring.
På Bisserup Havbrug skal der nær den nuværende placering dyrkes økologisk tang i havet, hvilket er helt nyt for Slagelse Kommune.
Tangen kan spises råt i salat, bruges i supper og bruges som tilbehør til fx retter med ris og bønner. Ud for Agersø og ud for Omø skal der dyrkes henholdsvis blåmuslinger og hjertemuslinger. Der skal afprøves nye dyrkningsmetoder af hjertemuslinger med et bakkesystem og et flydesystem. |
|
 |
|
|
© Akvakultur.dk |
|
|
Markedsafklaring skal afdække mulighederne for at afsætte projektets dyrkede produkter med baggrund i lokal forarbejdning på Omø og/eller Agersø. |
| © Akvakultur.dk |
|
|
Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
- Biolog og naturmedarbejder Jan Pedersen, tlf. 58 57 46 49
- Projektleder Susanne Kruse Sørensen, tlf. 58 57 90 94
Sidst opdateret 26. oktober 2011