Ifølge den nyeste sundhedsprofil er der markant flere rygere end landsgennemsnittet i Slagelse Kommune.
På Marievangsskolen har eleverne valgt at have røg på skoleskemaet og ikke i lungerne. Det sker, fordi skolen i et samarbejde mellem Slagelse Kommune og Kræftens Bekæmpelses deltager i rygeprojektet X-IT. Eleverne i 7. klasse har igennem hele skoleåret arbejdet med emnet rygning. Både elever, lærere og forældre har taget godt i mod projektet, som inddrager både skolemiljø, undervisning og forældre.
Sundhedschef Merete Bach glæder sig over de positive tilbagemeldinger og siger: ”Vi ved, at en bred indsats er nødvendig, hvis vi vil forebygge, at de unge begynder at ryge. Børn og unge er særligt sårbare overfor rygningens skadevirkninger, og derfor er det vigtigt, at der bliver sat ind netop her.”
Kom til lodtrækningen af årets X-IT vinder fredag d. 24. juni
Det lønner sig på flere måder at være røgfri.
Fredag den 24. juni 2011 er det sidste skoledag, men den dag bliver der også trukket lod om, hvem der er årets X-It vinder. Lodtrækningen finder sted blandt de elever der ved skoleårets start indgik en kontrakt om, at de er røgfri og ved arrangementet stadig er det. Sisse Sjøgren er X-It koordinator på Marievangsskolen, hun glæder sig til præmieoverrækkelsen og siger: ”Det er en heldig elev, der vinder den flotte præmie, men det er også velfortjent for eleverne har engageret sig meget i projektet”.
Hver fjerde danske elev i 9. klasse ryger
En fjerdedel af de 15-årige ryger dagligt, ugentligt eller engang imellem. Begynder man at ryge som ung, også selvom det kun er engang imellem, er der stor risiko for at forsætte med at ryge som voksen. Målet med Projekt X:IT er at nedbringe antallet af rygere i 9. klasse med 25 %. Det skal ske gennem en indsats på følgende områder: Rygeregler på skolen Undervisning i emnet tobak Røgfri kontrakter mellem unge og forældre Forældre - information og inddragelse.
Tid og sted
- Fredag den 24. juni 2011:
Kl. 10.15 - 10.45: Arrangementet starter
Kl. 10.45 – 11.00: Præmieoverrækkelse
Sted
Marievangsskolen, Holmstrupvej 7, 4200 Slagelse.
Fakta
Rygning er stadig den væsentligste risikofaktor i forhold til dødelighed og middellevetid i Danmark. Knap en fjerdedel af alle årlige dødsfald kan henføres direkte til rygning.
Slagelse Kommunes sundhedsprofil 2010 viser, at kommunens voksne befolkning ryger mere end landsgennemsnittet. Over 20 pct. af kommunens borgere er daglige rygere.
Projekt X-IT
Projekt X-IT er udviklet af Kræftens Bekæmpelse og kører som forsøg i perioden 2010-2013 i en række kommuner rundt om i landet. Indsatsen bliver evalueret af Syddansk Universitet. Broskolen og Søndermarksskolen i Slagelse Kommune bidrager til projektet som sammenligningsskoler.
Læs mere på www.xit-web.dk
Flere oplysninger
Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du kontakte
- udviklingskonsulent Pernille Vibe Rasmussen,
Center for Folkesundhed, tlf. 58 57 44 02
- afdelingsleder Poul Erik Gudiksen,
Marievangsskolen, tlf. 58 52 29 94
Pressemeddelelse 20. juni 2011