Erhvervs- og vækstministeren på besøg i Slagelse
Mandag den 19. december besøgte erhvervs- og vækstminister Ole Sohn Slagelse. Formålet var at møde Slagelses borgere og de virksomheder, der har plads på Slagelses Vækstfabrik.
Mange mennesker var mødt op for at møde Erhvervs- og Vækstminister, og alle var inviteret til en uformel samtale om de udfordringer virksomhederne møder.
- Vi har behov for at skabe nye virksomheder og nye arbejdspladser i Danmark. Her er Vækstfabrikkerne et rigtig interessant initiativ, som netop går ind og understøtter iværksætteriet. Vækst ligger højt på regeringens dagsorden, og vi er meget interesserede i de erfaringer, der er gjort rundt i Danmark, udtalte Ole Sohn efter besøget.
Der er i alt 20 pladser på Vækstfabrikken i Slagelse, som er en del af i alt 7 åbnede Vækstfabrikker i Region Sjælland. 18 virksomheder har pt. købt en plads i Slagelse. Væksthus Sjælland driver projektet Vækstfabrikkerne, og er meget glad for udviklingen på Vækstfabrikken i Slagelse.
- Der har været stor søgning til Vækstfabrikken i Slagelse. Kernen i en plads på Vækstfabrikken er et vækstforløb med konsulentsparring, kompetenceudvikling og mentorordning. Hvert forløb lægges fuldstændig individuelt. Det giver små virksomheder de bedst mulige rammer for at udvikle sig, fortæller direktør i Væksthus Sjælland, Mads Váczy Kragh.
Vækstfabrikken i Slagelse startede i foråret 2011, og på Slagelse kommune er man også rigtige glade for succesen. Borgmester Lis Tribler udtaler:
- Både nye og gamle virksomheder skal have de bedst mulige forhold til at udvikle sig her i kommunen. Vi har meget fokus på, hvordan vi udvikler og styrker erhvervslivet i Slagelse Kommune, og her er Vækstfabrikken et rigtig stærkt kort. Der er brug for nye arbejdspladser i kommunen, og vi oplever, at der er et rigtig stort potentiale i de virksomheder, der har plads på Vækstfabrikken.
Vækstfabrikken i Slagelse er finansieret af Slagelse Kommune og Den Europæiske Fond for Regional Udvikling.
Flere oplysninger
Hvis der ønskes flere oplysninger, er I velkomne til at kontakte
- Borgmester Lis Tribler, tlf. 30 65 16 49, e-mailadresse litri@slagelse.dk
- Særlig rådgiver for Ole Sohn, Henrik Røjgaard, tlf. 20 46 14 63, e-mailadresse hrg@evm.dk
- Direktør Væksthus Sjælland, Mads Váczy Kragh, tlf. 41 99 98 00, e-mailadresse mvk@vhsj.dk
Sidst opdateret 10. januar 2012