Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Slagelse Kommune søger input til ny erhvervsudviklingspolitik

Der skal fokus på erhvervslivets fremtid i Slagelse Kommune. Derfor har Slagelse Kommune inviteret repræsentanter fra erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner til en workshop med henblik på at få input til, hvordan de erhvervsmæssige områder og satsninger skal prioriteres.

Invitationen kommer i forbindelse med, at Slagelse Kommune skal udforme en ny erhvervsudviklingspolitik. Slagelse Kommunes nye vision sætter retning for en øget satsning på erhvervsudvikling, og den nye erhvervsudviklings­politik skal derfor afspejle, hvordan kommunen frem til 2020 kan sikre de rette rammer for ud­vik­lingen i Slagelse Kommunes erhvervsliv. Derfor er det vigtigt at få udarbejdet nogle indsatsområ­der som er både visionære, holdbare og realistiske. Og det er blandt andet her Slagelse Kommune søger inspiration.

Udgangspunktet er at Slagelse Kommune gerne vil sikre fastholdelse af de eksisterende virksomheder i kommunen, tiltrækning af nye virksomhe­der og arbejdspladser samt udvikling i såvel eksisterende som nye virksomhe­der. I forlængelse heraf, er det meningen at de inviterede kan komme med forslag til, hvilke indsatsområder der kunne være relevante at inddrage, og hvordan prioriteringen kunne tænkes at være.

Formand for Erhvervs-, Innovations- og Arbejdsmarkedsudvalget Flemming Erichsen udtaler:
- Vi er i gang med at udforme en ny erhvervsudviklingspolitik, og for at den kan få ordentligt fodfæste i kommunen, og ikke bare bliver ”noget kommunen har besluttet”, vil vi gerne inddrage de erhvervsdrivende, og høre deres for­slag til, hvad vi kan gøre for at sikre kommunens erhvervsliv i fremtiden. Det er i fællesskab vi skal skabe nogle solide rammer for erhvervslivet, så der bliver grobund for udvikling af både eksisterende og nye virksomheder. Vi skal ikke lave en politik der står alene, men en politik som understøtter og kan skabe udvikling i de muligheder og forhold, som allerede findes.

Slagelse Kommune ser frem til at samarbejde med politikere og erhvervslivets og uddannelsesinstitutionernes parter, om at skabe udvikling i kommunen.

Ønsker du yderligere information er du velkommen til at kontakte:

Formand Flemming Erichsen; e-mail: flemer@slagelse.dk; tlf.: 29 27 28 68
Erhvervschef Per B. Madsen; e-mail: pbmad@slagelse.dk; tlf.: 58 57 90 90

Pressemeddelelse 12. august 2011

Sidst opdateret 14. september 2011
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/Input+til+ny+erhvervsudviklingspolitik.htm