Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Konference for lokalråd og ildsjæle i landdistrikterne

Slagelse Kommune inviterer lokalråd og ildsjæle i landdistrikterne til konference lørdag den 8. oktober fra kl. 9 – 13 i Eggeslevmagle Forsamlingshus, Sorø Landevej 241, 4230 Skælskør.

På konferencen kan du høre om det sidste nye indenfor landdistriktsudvikling og få inspiration til arbejdet i dit lokalområde.

Programmet byder på oplæg om kommuneplanen, hvor lokalrådene allerede nu kan arbejde med input. Der vil også være en status på arbejdet med registrering af stier. Derudover vil der være en introduktion til kommunens nye satsning, energilandsbyer, med information om, hvordan lokalrådene kan arbejde med klima og miljø.

Efter oplæggene har du mulighed for at gå i dialog med politikerne og kommunale medarbejdere om netop de emner, som interesserer dig mest. Her kan du også få sparring på ideer til konkrete projekter og høre om, hvordan du kan søge støtte til deres realisering.

- Vi har lavet et spændende program. Det vil veksle mellem information om aktiviteter, som har berøring med lokalområderne i landdistrikterne, og oplæg om temaer som lokalrådene kan arbejde med – for på den måde at bidrage til udviklingen i kommunen. Vi glæder os meget til dagen, siger formanden for Plan- og Byggeudvalget, Niels Jørgensen, som vil byde velkommen til konferencens deltagere.

Arrangementet slutter med en frokost fra 13.00 – 13.45.

Arrangementet er organiseret i samarbejde mellem Erhvervs-, Innovations- og Arbejdsmarkedsudvalget, Plan- og Byggeudvalget, Kontaktudvalget for Lokalråd i Slagelse Kommune og kommunens LAG, Landudvikling Slagelse.

Tilmelding

Du kan melde dig til konferencen ved at kontakte Anne Justiniano, på tlf. 58 57 38 27 eller på aljus@slagelse.dk inden den 4. oktober 2011.


Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Pressemeddelelse 26. september 2011

Sidst opdateret 27. september 2011
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/Konferenve+for+lokalraad+og+ildsjaele+i+landdistrikterne.htm