Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Ny Medielinje under Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Samarbejde på tværs

Center for Special Undervisning (CSU) og VASAC Slagelse har indgået samarbejde om en ny Medielinje under Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).  

STU startede i 2007 for de unge, som ikke kan profitere af anden form for ungdomsuddannelse. I de forgangne 3 år er der udviklet forskellige linjer på baggrund af efterspørgsel (kommunikation, erhverv, kunst, mm.). Sidste skud på stammen er en medielinje med fokus på arbejde med grafiske opgaver på PC og introduktion til TV-mediet. 

Det særlige ved Medielinjen er, at STU-forløbet foregår i et samarbejde med VASAC Slagelse, hvor de medierettede aktiviteter foregår i Medieshoppen, som hører under VASAC Slagelse. Den nye linje er startet op januar 2011.  

Medielinjen er et godt eksempel på, hvordan Slagelse Kommunes Center for Handicap og Socialpsykiatri lever op til deres brand, nemlig ”Styrke til unikke løsninger”.  

Fange de unge

Unge mennesker har et helt naturligt forhold til og en stærk interesse i de elektroniske medier. Derfor er der en klar overbevisning om, at tilbuddet vil vække interesse hos de unge i målgruppen ikke bare i Slagelse Kommune, men også i omegnskommunerne.  

Om CSU og VASAC Slagelse

CSU under Slagelse Kommune tilbyder bl.a. specialundervisning, rådgivning og vejledning til børn, unge og voksne med særlige behov.  

VASAC Slagelse er Slagelse Kommunes sociale arbejdsmarkedscenter for personer, der ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked på normale vilkår.  

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

  • Afdelingsleder, CSU,  Anna Lisa Larsen, 51 56 36 41.

Pressemeddelelse den 24. januar 2011.

Sidst opdateret 14. september 2011
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/Ny+medielinje+under+Saerligt+Tilrettelagt+Ungdomsuddannelse+%28STU%29.htm