Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Nyt plejecenter på Valmuevej

Trivsel, Tryghed, hjemlig hygge og hverdagsaktivitet. Størst mulig indflydelse på egen hverdag. Et tæt samspil med lokalområdets institutioner og udendørs faciliteter. Sådan kommer fremtidens hverdag til at se ud for nye beboere på Plejecentret på Valmuevej.  

En bred repræsenteret reference gruppe, drøftede på et møde den 14. januar 2011 hverdagen og udformningen af byggeriet, for det kommende plejehjem på Valmuevej i Slagelse. Plejehjemmet skal opføres i små boenheder med omkringliggende grønne stier og haveanlæg.

Bruger-pårørende rådet, medarbejderrepræsentanter, politikere, ældre- og handicap råd var positive over det ambitiøse byggeprogram og den færdige lokalplan for valmuekvarteret.  

De særlige boenheder på Valmuevej

Byggeprogrammet tegner et plejehjem, der skal opføres i små boenheder med 12 plejeboliger omkring et fælles køkken og opholdsrum. I boenhederne lægges der vægt på at skabe en hverdag, som beboerne er vant til fra deres tidligere hjem.  

I alt skal der opføres 144 plejeboliger, fordelt i 12 forholdsvis selvstændige boenheder. Det nye center vil også indeholde akutpladser, som vil kunne anvendes ved pludselig sygdom eller som venteplads, indtil egnet permanent bolig er fundet.  Plejecentret forventes at være klar til indflytning i 2013.  

Områdechef Hanne Duffy glæder sig over, at ældre borgere med det nye plejecenter både får mulighed for at dyrke fællesskabet, samtidig med det selvstændige liv kan bevares.
  
”Det nye plejecenter er netop et sted, hvor beboerne skal have reel indflydelse på deres liv, og hvor det er den enkeltes egen livsstil og vaner, som i stor udstrækning vil styre hverdagen. De daglige gøremål som madlavning, tøjvask og rengøring kommer til at foregå i tæt samarbejde mellem personale og beboerne.”  

Lokalplan skaber liv

Den færdige lokalplan for Valmuekvarteret vil skabe nyt liv og sammenhold i valmuekvarteret. Udover et nyt plejecenter, er der blandt andet planer om at etablere en mindre dyrepark, som både plejehjemsbeboerne, områdets handicapinstitution og børnehave kan have glæde af at besøge.  

Flere oplysninger

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte:

  • Områdechef Hanne Duffy, tlf.58 57 40 55.
  • Ældrechef Marianne Kristensen, tlf. 58 57 30 06.


Pressemeddelelse, 26. januar 2011

Sidst opdateret 14. september 2011
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/Nyt+plejecenter+paa+Valmuevej.htm