Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Rengøringskontrakter de næste 3 år

Slagelse Kommune skrev 22. juni en 3-årig kontrakt med Smart Rengøring ApS og Elite Miljø A/S om rengøring i 1/3 af arealet i kommunale bygninger, ca. 80.000 m2.

Baggrunden er, at Byrådet i forbindelse med budget 2011 besluttede at lave et samlet udbud på den del af rengøringen i de kommunale bygninger, der udføres af private.  Slagelse Kommune afholdt sammen med Slagelse Erhvervsråd et informationsmøde forud for udbuddet. Formålet med mødet var at rådgive lokale virksomheder i branchen om de formelle krav til tilbudsgivning.

Lokalt firma et af de valgte

Udbuddet var opdelt i 3 geografiske områder og blev afholdt som EU-udbud med prækvalifikation hen over foråret. 15 virksomheder blev prækvalificeret, og 11 virksomheder valgte at afgive tilbud. Smart Rengøring ApS vandt det ene område, mens Elite Miljø A/S vandt de øvrige 2 områder.

Smart Rengøring ApS, der ligger i Slagelse, er en virksomhed i udvikling. En udvikling der startede på Slagelse Vækstfabrikken på Willemoesvej. Virksomheden tæller i dag ca. 35 ansatte og er 4 år gammel. Kontrakten med Slagelse Kommune er den største enkeltaftale, virksomheden hidtil har indgået.

- Vi glæder sig til at skulle løse opgaven for kommunen. Vores ambitionen for er at nå op på 200 ansatte inden for overskuelig tid, fortæller direktør i Smart Rengøring ApS, Aydemir Bahar.

Han roser i øvrigt samarbejdet med Vækstfabrikken på Willemoesvej i Slagelse, som Smart Rengøring ApS har draget stor nytte af.

Elite Miljø A/S er en rengøringsvirksomhed med ca. 1800 ansatte, der er repræsenteret i det meste af landet. Hovedkontoret ligger i Horsens, og virksomheden har 31 år på bagen. Salgsdirektør i Elite Miljø A/S, Else Brandt, ser frem til at løse opgaven i Slagelse Kommune.

Elite Miljø A/S løser i forvejen rengøringsopgaver for en lang række øvrige kommuner i Danmark og planlægger at etablere sig lokalt i forbindelse med opgaven.

Glæde i fagudvalget

I Teknik- og Miljøudvalget, hvor ansvaret for udbuddet ligger, glæder man sig over, at et lokalt firma kan gøre sig gældende i et stort og kompliceret EU-udbud.

- Det er glædeligt, at et lokalt firma som Smart Rengøring kan være med i konkurrencen med de store i branchen, udtaler udvalgsformand for Teknik- og Miljøudvalget, Ib Larsen.

Flere oplysninger

Hvis der ønskes flere oplysninger, er I velkomne til at kontakte

  • Flemming Birger Larsen, centerchef i Drift og Anlæg på tlf. 28 80 14 25 eller e-mail fllar@slagelse.dk

Pressemeddelelse den 14. juli 2011.

Sidst opdateret 14. september 2011
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/Rengoringskontrakter+3+aar.htm