Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Sarah og Zaki fyrer op under årets SUK-Festival

Årets første hovednavn på SUK-festival er Sarah, som de fleste kender som vinder af X factor 2011. Hun har vakt opsigt for at have sin helt egen og meget personlige stil trods sine bare 15 år. Netop nu er Sarah er aktuel med sin nye single Okay.

Det andet hovedhavn er rapperen Zaki, som har skabt sig et navn som både musiker, komponist, skuespiller og dramatiker. Han har blandt andet skabt musikken til balletten Othello på det kgl. Teater, og optrådt til en række integrationskoncerter med Middle East Peace Orchestra.

- Med Sarah og Zaki i stald på SUK-festival 2011 er årets hovednavne nu på plads. Og i løbet af de næste uger kommer de sidste navne til. Der bliver masser af fed musik på SUK-festival 2011, siger Anette Steffensen, arrangør af festivalen. Hun håber at Sarah og Zaki kan være med til at trække masser af unge til SUK-festival, der løber af stabelen 8. september 2011.

SUK - en anderledes festival

- SUK-festival 2011 er en anderledes festival, hvor vi sætter fokus på uddannelse og karrieremuligheder i Slagelse Kommune. Her kan de unge møde repræsentanter for alle de forskellige uddannelser i Slagelse Kommune og få sig en snak med uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder. Og så er SUK-festivalen også masser af underholdning med optræden fra både bands, Dj's og lokale kunstnere, siger Anette og fortsætter:

- Der er gjort meget for at levendegøre festivalen. Derfor kan du opleve alt - lige fra kampvogne, ambulancer, patruljebiler, poker- og fodboldturneringer, virtuel boksning til GPS- og smartphone-skattejagt og sjove konkurrencer på SUK-festival 2011.

Derudover bliver der gjort meget for at nå de unge, blandt andet på SUK-Festivalens Facebookside og på den nye hjemmeside, hvor der løbende kommer mere nyt om SUK-festival 2011.

Flere oplysninger

Hvis der ønskes flere oplysninger, er I velkomne til at kontakte

  • Projektleder Annette Steffensen, Tværgående Unge- og Uddannelsesindsats, Tlf. 29 38 71 99, e-mail anste@slagelse.dk

  • Presseansvarlig Søren Rasmussen, Arbejdsmarkeds- og Jobcenter, Tlf. 60 65 63 19, e-mail soras@slagelse.dk

Pressemeddelelse 22. august 2011

Sidst opdateret 14. september 2011
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/Sarah+og+Zaki+fyrer+op+under+aarets+SUK_Festival.htm