Slagelse Byråd vedtager kodeks for godt samarbejde
De 31 medlemmer af byrådet i Slagelse Kommune er blevet enige om syv punkter, der tilsammen indkapsler essensen af godt byrådssamarbejde.
Slagelse Byråd vil være kendt for:
- at sætte pejlemærker, så det er tydeligt, hvad Byrådet vil nå
- at stå sammen om de største og mest afgørende sager samtidig med, at der er plads til at vise politiske forskelle på andre felter
- at vise mod og handlekraft, når det gælder om at sikre kommunens økonomiske fremtid
- at skabe en kommune, der udgør en stærk helhed på tværs af geografien
- at føre den politiske debat på en måde, der giver kommunen et positivt omdømme
- at være en god arbejdsgiver for kommunens medarbejdere
- at sikre et godt arbejdsmiljø i Byrådet med gensidig respekt, tillid og plads til forskellighed
Byrådets kodeks for godt byrådssamarbejde er blevet til på baggrund af interview med byrådsmedlemmerne, både individuelt og i grupper på tværs af partiskel. Den 21. marts vil Økonomiudvalget drøfte, hvordan kodekset konkret kan anvendes i det politiske arbejde.
Flere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger, så kontakt
- Borgmester Lis Tribler (S), tlf. 30 65 16 49
- Viceborgmester Stén Knuth (V), tlf. 24 40 01 11
Pressemeddelelse, 10. marts 2011
Sidst opdateret 14. september 2011