Vækstfabrik i Slagelse Kommune
Sygehusmillioner skal skabe nye virksomheder i Slagelse
Investeringer i det nye akutsygehus, det nye psykiatriske sygehus og et nyt plejecenter i Slagelse får også betydning for den nye erhvervssatsning, Vækstfabrikken. Når Vækstfabrikken i Slagelse slår dørene op, bliver det med et særligt branchefokus på sundhed og medico.
At vi har et særligt branchefokus på sundhed og medico, betyder ikke, at alle vækstiværksætter og mindre vækstvirksomheder ikke kan få en plads. Har man potentialet, så er der plads. Men man kan sige, at vækstfabrikken i Slagelse er ekstra relevant for vækstiværksættere og vækstvirksomheder inden for den sundhedsbranche, fortæller Mads Váczy Kragh.
Slagelses borgmester Lis Tribler er også stolt over, at man kan kæde sygehusinvesteringer sammen med erhvervsudvikling.
Jo mere sammenhæng vi kan skabe i udviklingen af Slagelse, jo bedre. Vækstfabrikken bliver et stort aktiv for Slagelse. Vores erhvervsliv skal geares til fremtiden og her skal de nye virksomheder i Slagelse have de bedst mulige rammer, udtaler borgmester Lis Tribler.
Vækstfabrikken betyder optimale rammer for alle nye virksomheder i Slagelse. Men satsningen på sundhed og medico er et rigtig stærkt og spændende kort i erhvervsudviklingen, særligt når man ser på det milliardbeløb, der investeres de næste år, udtaler borgmesteren.
Stor søgning
Der er stadig byggerod på Vækstfabrikken i Slagelse, men interessen er stor. Allerede nu er de første 6 pladser solgt, og der er flere på vej. Vi forventer at ca. halvdelen af pladserne er besatte, når vi åbner 1. april udtaler Mads Váczy Kragh.
Folk har virkelig fået øjnene op for konceptet bag Vækstfabrikkerne. Vi oplever en stigende interesse over hele regionen og det er fra virksomheder, som virkelig har et stort potentiale. Vækstfabrikken i Slagelse kommer bl.a. til at dele faciliteter med kommunens erhvervskonsulenter og det samspil bliver rigtig spændende at følge. Der kommer kort og godt til at være et rigtig godt miljø i Slagelse for virksomhederne som vil skabe vækst, fortæller Mads Váczy Kragh.
Ventureselskab opfordrer virksomheder til at flytte til Slagelse
Også Forskerparken CAT, som investerer kapital i virksomheder i Region Sjælland, har fået øjnene op for mulighederne for sundhedsvirksomheder i Slagelse. De sundhedsvirksomheder, som CAT har og vil investere i, vil ifølge en ny samarbejdsaftale, blive opfordret til at flytte ind på Vækstfabrikken i Slagelse. Baggrunden er særligt samspillet mellem sygehus, kommune, Vækstfabrik og CAT og pointerer. Netop det, at der tænkes på tværs mellem privat og offentligt kan skabe rigtig spændende muligheder for virksomhederne og en ramme for fremtidig vækst.
Flere oplysninger:
- Mads Váczy Kragh, direktør Væksthus Sjælland, 41 99 98 00, mvk@vhsj.dk
- Lis Tribler, Borgmester Slagelse, 30 65 16 49
- Susanne Sørensen, chefkonsulent Slagelse Kommune, 23 80 90 46, sksor@slagelse.dk
- Kim Ove Olsen, direktør CAT, 40 40 38 38, kim.olsen@catscience.dk
- Stefan Poulsen, kommunikationskonsulent Væksthus Sjælland, 31 60 20 40, sp@vhsj.dk
Pressemeddelelse 25. marts 2011
Sidst opdateret 14. september 2011