Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Veterankoordinator hjælper tidligere udsendte soldater

Det er ikke altid let at være tidligere udsendt soldat. Men nu bliver det lidt lettere. Slagelse Kommune har ansat en veterankoordinator, der skal holde styr på kommunens tilbud.

Selvom at der er mange tilbud til veteraner, er det ikke altid ligetil at bruge dem målrettet - heller ikke for kommunerne. Derfor ser man tit, at tidligere udsendte soldater falder mellem to stole og ikke får den optimale hjælp til de problemer, de slås med. I HKKF, soldaternes faglige organisation, er det en kendt problemstilling, at veteraner i alt for mange tilfælde føler sig misforstået og svigtet af det offentlige.

Men med ansættelsen af Danmarks første veterankoordinator har Slagelse Kommune nu afsat ressourcer til at tage hånd om problemet, og håbet er, at langt færre veteraner vil ende i ledighed, skilsmisse eller alvorlige personlige problemer.
 

Bindeleddet mellem veteran og kommune

Veterankoordinator Heidi Anita Stentoft ser det som sin vigtigste opgave at være bindeleddet mellem veteran og kommune. Hun skal fremover forsøge at kombinere de tilbud kommunen har med den konkrete borgers behov. En opgave der kræver overblik og gode kontakter.
 
Heldigvis er det ikke noget der er uvant for Heidi Anita, der har en meget bred erfaring fra tidligere stillinger som både socialpædagog for anbragte børn og unge, plejehjemsassistent og fra psykiatrien. Alt sammen stillinger hvor hun har vægtet et tæt og godt samarbejde. Derudover kender Heidi Anita således også godt de problemstillinger, så som posttraumatisk stress, der kan præge tidligere udsendte soldaters hverdag, efter at de er kommet hjem.
 
Hele ideen bag veterankoordinatoren er at målrette indsatsen overfor den enkelte hjemvendte soldat, og stillingen indebærer da også meget direkte kontakt med borgerne og deres familie. Veterankoordinatorstillingen, som byrådet har besluttet oprettet, kommer på grund af den direkte borgerkontakt til fysisk at være placeret i Gørtlergade, hvor der er let og anonym adgang for både veteraner og pårørende.
 
Læs mere om veterankoordinatoren
 

Flere oplysninger

Hvis der ønskes flere oplysninger, er I velkomne til at kontakte 

  •  veterankoordinator Heidi Anita Stentoft, tlf. 58 57 33 33 eller

     e-mail heast@slagelse.dk

Nyhed, den 20. juni 2011 

 

 

Sidst opdateret 14. september 2011
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/Veterankoordinator+hjælper+tidligere+udsendte+soldater.htm