Otte strande har fået tildelt det Blå Flag
Kom og vær med når Blå Flag sæsonen fejres med hejsning af det Blå Flag på Kobæk Strand ved Skælskør. Det sker Grundlovsdag 5. juni 2011 kl. 11.
Ib Larsen, formand for Teknik- og Miljøudvalget, og Hans V. Stoltz fra Friluftsrådet vil sammen med strandens gæster hejse flaget og nyde en forfriskning.
Efter flaghejsningen vil naturvejleder Christian Dinsen fortælle om affalds nedbrydning i naturen og om, hvad forskellige affaldstyper betyder for natur og miljø. Ved stranden kan man frem til 5. september studere en sjov og enkel udstilling om affaldsnedbrydning i naturen. Det tager et cigaretskod 4 år at blive nedbrudt og en sodavandsdåse mellem 10 og 500 år eksempelvis.
Otte strande har fået tildelt Blå Flag
Den internationale Blå Flag Jury har i år tildelt otte Blå Flag til strandene langs den 180 km lange kyst i Slagelse Kommune. På landsplan har hver kommune i gennemsnit 4 strande med Blå Flag. Blå Flag -strande vidner bl.a. om høj badevandskvalitet og tilbud om natur- og miljøaktiviteter. Også Slagelse Kommunes øvrige strande har høj badevandskvalitet, så man kan trygt svale sig i bølgen blå i sommervarmen.
Programmet med sæsonens mange gratis Blå Flag aktiviteter kan bl.a. ses på slagelse.dk/blaaflag.
Her vil Blå Flag vaje hele sommeren
- Stillinge Strand
- Musholm Bugt Strand ved Musholm Feriecenter
- Svenstrup Strand
- Granskoven Strand
- Revkrogen Strand
- Ceresengen Strand
- Kobæk Strand
- Bisserup Strand
Hvad er Blå Flag
Blå Flag kampagnen arbejder for at beskytte og værne om hav- og kystmiljøet. Det sker ved at belønne strande, der gør en ekstra indsats for miljøet og for at højne strandens standard. Desuden arbejder kampagnen for at oplyse om livet og miljøforhold langs kysten og i havet og dets betydning for mennesket.
Læs mere på slagelse.dk/blaaflag og friluftsraadet.dk.
Flere oplysninger
Hvis der ønskes flere oplysninger, er I velkomne til at kontakte
Pressemeddelelse 24. maj 2011
Sidst opdateret 14. september 2011