Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Spildevandsplantillæg nr. 1 vedtaget

Jf. Spildevandsbekendtgørelsens § 5 stk. 7 omfatter Tillæg 1 til eksisterende spildevandsplan 2010-2020 oplysning om hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af spildevandskloakering af sommerhusområdet Kelstrup Strand og mod nord til og med Bildsø Strand.

Der er desuden i tillægget tilføjet yderligere enkelte matrikler, der skal spildevandskloakeres i sommerhusområdet i forhold til eksisterende spildevandsplan 2010-2020.

Høringsperiode og Byrådets vedtagelse

Forslaget til Tillæg nr. 1 til spildevandsplanen har været fremlagt til høring i perioden fra 3. september 2011 til 29. oktober 2011, og tillægget er endeligt vedtaget uden ændringer af Slagelse Kommunes byråd 28. november 2011. 

Spildevandsplantillæg 1 og Spildevandsplan 2010-2020

Klagevejledning for spildevandsplantillægget

Spildevandsplantillægget kan ikke påklages til anden administrativ myndighed ifølge spildevandsbekendtgørelsens § 14, stk. 2. Afgørelsen kan dog indbringes for domstolene inden 6 måneder efter meddelelsen ifølge miljøbeskyttelseslovens § 101.

Yderligere spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til spildevandstillægget eller ønsker tillægget tilsendt, er du velkommen til at kontakte os på 58 57 34 64.









Nyhed 3. december 2011

Sidst opdateret 4. december 2011
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2011/spildevandsplantillaeg+1+vedtaget.htm