Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Studentermedhjælpere klar til at udvikle kulturlivet for unge

I efteråret blev Slagelse sammen med ni andre kommuner udvalgt af Børnekulturens Netværk til et 3-årigt nationalt pilotprojekt med fokus på ungekultur og udviklingen af kunst- og kulturtilbud for, med og af unge.

Seks studentermedhjælpere, som netop er blevet ansat på en række kulturinstitutioner rundt om i kommunen, står nu klar til at løfte opgaven med at lave arrangementer for unge rundt om på kulturinstitutionerne og skabe kulturarrangementer i byrummene.

De seks studentermedhjælpere er allerede fyldt med idéer og har masser af ambitioner for udviklingen af kulturlivet for unge i kommunen. Så i løbet af de næste tre år kan unge i kommunen se frem til en række spændende arrangementer målrettet netop denne målgruppe.  

Slagelse skal være mere attraktiv for unge

Det nye ungekulturprojekt giver de nyansatte studentermedhjælpere mulighed for at få indflydelse på kulturlivet, samtidig med de får udviklet deres kompetencer, når de arbejder sammen med professionelle kulturformidlere. Omvendt bidrager de unge ansatte til at gøre Slagelse Kommune mere attraktiv for den unge målgruppe.

Masser af idéer i støbeskeen

Kreativiteten og idéerne mangler bestemt ikke hos de seks nye studentermedhjælpere. Der er allerede masser af forslag i spil til, hvordan kulturinstitutionerne kan få inddraget de unge og få gjort det attraktivt for unge at bruge kulturtilbuddene og tage del i arrangementerne, som sker rundt om i byerne. Blandt de kreative idéer, som studentermedhjælperne for øjeblikket overvejer, er bl.a. sommerkoncerter, kulturspeeddating, velkomstarrangement for kommende studerende og ambassadørnetværkskorps for unge musikere og bands – for blot at nævne nogle få af dem, som for øjeblikket er i støbeskeen.

Hvem er de unge, som skal udvikle kulturlivet?

Seks institutioner deltager i projektet, og de har hver især ansat en studentermedhjælper. De seks studentermedhjælpere er:

  • Carina Stubager, 24 år, ansat hos Slagelse Musikhus
  • Anne-Mette Munch Olsen, 24 år, ansat på Slagelse Bibliotek
  • Esben Morgen Hansen, 21 år, ansat i Gerlev Legepark
  • Caroline Mathilde Qvarfot, 24 år, ansat hos Sydvestsjællands Museum
  • Karolina Jandric, 21 år, ansat på Guldagergaard
  • Maibritt Charlotte Huniche, 25 år, ansat på Kongegaarden

Hvad skal der ske?

Udover at kreativiteten spirer hos de unge, omkring hvilke aktiviteter og arrangementer de vil gennemføre i projektperioden, så har de unge allerede nu igangsæt forskellige aktiviteter bl.a. brugerundersøgelser som skal vise målgruppens behov og ønsker, fokusgruppeinterviews, interessentanalyser, samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og kulturinstitutionerne på tværs, kulturarrangementer og markedsføring målrettet de unge.

Derudover er en masse gode idéer, som nævnt også på tegnebrættet, så unge rundt om i kommunen kan roligt begynde at glæde sig til en bred vifte af kulturarrangementer målrettet netop dem i fremtiden.

Flere oplysninger

Pressemeddelelse 23. januar 2012

Sidst opdateret 23. januar 2012
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2012/Studentermedhjaelpere+klar+til+at+udvikle+kulturlivet.htm