Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Sådan sparer du penge med arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven er ikke kun et middel til kontrol, men kan rent faktisk bruges proaktivt af virksomheder til at øge produktiviteten, fastholde medarbejderne og skabe succes.  

Innovation og Erhvervsudvikling i Slagelse Kommune inviterer dig og din virksomhed til et eftermiddagsmøde, hvor der fokuseres på det grundlæggende omkring arbejdsmiljø, og hvordan du gennem et godt arbejdsmiljø kan skabe en stærk virksomhed.  

Mødet finder sted torsdag den 09. februar fra kl. 14 – 16.00 på Willemoesvej 2C i Slagelse.


Der vil være et spændende oplæg fra rådgiver Britta Olsson, der gennem sin egen virksomhed, Balance, har stort kendskab til arbejdsmiljølovgivning­en, og hvordan virksomheder kan bruge lovgivningen til at få succes og spare penge.  

Fakta om arbejdsmiljøloven

Den nye arbejdsmiljølov har været gældende i et år, og arbejdstilsynet er nu på vej til at følge op og sikre, at arbejdsmiljøloven er indarbejdet og reglerne fulgt - også i din virksomhed. Så snart en virksomhed har en enkelt medarbejder, er virksomheden underlagt arbejdsmiljøloven.  

Hvem er mødet interessant for?

Dig som vil:

  • Holde på medarbejderne og tiltrække nye
  • Øge produktiviteten og fleksibiliteten
  • Mindske sygefraværet
  • Øge ressourcerne
  • Øge innovation og kreativitet
  • Være på forkant med lovgivningen og arbejdstilsynet

Og dig som vil undgå:

  • Påbud og bøder fra arbejdstilsynet
  • At blive sat under administration mht. arbejdsmiljøaktiviteter
  • Brug af unødvendige arbejdsressourcer
  • Arbejdsulykker

Det er GRATIS at deltage, men tilmelding er nødvendig til Jonas Ghiyati på e-mail jonas@slagelse.dk eller telefon 58 57 90 14.
Tilmelding senest 6. februar 2012.  

Flere oplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte 

  • Iværksætterkonsulent Jonas Ghiyati på jonas@slagelse.dk eller tlf. 58 57 90 14

Pressemeddelelse, 26. januar 2012

Sidst opdateret 26. januar 2012
Printet fra www.slagelse.dk 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Slagelse Kommune. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen www.slagelse.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2012/spar+penge+med+arbejdsmiljoloven.htm