Spring til indhold Spring til emnemenu Spring til områdemenu Spring til undermenu Spring til toolbox Spring til søgning

Rammer

Computere

Vi har 10 spillecomputere. Det er muligt at benytte spillecomputerne i 1 time, men først efter man har løbet 3 gange rundt om huset. Vi har også 2 chatcomputere som kun er til chat og internet. Disse kan man løbende komme til hvert kvarter, hvis man lige skal se noget på nettet.

Hal 

En 240 m2 stor hal til diverse sportsaktiviteter. Det er muligt at spille fodbold, men vi har også både basket, badminton og volleyballnet.

Kreativt værksted

I det kreative værksted er der mulighed for at fordybe sig. Vi tager udgangspunkt i børnenes ønsker og behov, da vi tror på, at barnet kan skabe sig selv gennem et æstetisk udtryk. Mal en ko - filt en trold - flet en kurv - julebage - strikke - hækle -lave bolsjer - hygge med vennerne. Mulighederne er mange og næsten alt er muligt. Kom glad!

Musikrum

Vi har også et velindrettet musikrum med muligheder for at indspille sin egen musik, men man kan også spille guitar, trommer eller synge med på YouTube.

Pigerum

Vi har et rum kun for piger. Her er 2 af vores 10 spillecomputere, sofa og mulighed for at hygge sig uden drenge.

Rum med PS2, PS3, Wii og storskærm

Vi har et rum med storskærm og dertil PS2, PS3 og Wii med en række forskellige spil til både drenge og piger. Det er bl.a. SingStar, Just Dance, Fifa og Gran Turismo. Her er det selvfølgelig også muligt at se tv eller film, som vi gør en gang imellem.

Sløjdværksted

I træværkstedet er der mulighed for at lave "sløjdting".  Her arbejder vi arbejder med træ, metal, skind og andre materialer. Du bestemmer selv, hvad du vil lave. Det kunne f.eks. være en legetøjspistol, en bue, eller en pengepung, der kan bruges som en gave til far eller mor, en ridderhjelm til rollespil, smykker i tin eller bronze, et fuglehus eller flaskeskib.

Stille-Spillerum 

Vi har også et stille-spillerum hvor man kan fordybe sig I et bræt- eller kortspil eller bare sidde og slappe lidt af og hvile ørene.

Udeareal

Vi har et stort udeareal med mange muligheder hele året rundt. Det er muligt at køre gokart med motor, på sofacykler, mooncars, street bikes eller cykler. Vi har også en ”gryde” til skatere. Der er mulighed for at spille diverse boldspil på vores multibane. Der er også plads til hockey, rundbold eller noget helt tredje. Det er også muligt at lave mad over bål, bage pandekager, støbe med tin og bronze og smede i vores smedje. Der er også plads til bueskydning, live rollespil og fri leg på vores volde.
Sidst opdateret 22. maj 2012
Printet fra Oliemoellen 25. maj 2012.
Ophavsretten tilhører Fritids- og Ungdomsklubben Oliemøllen. Informationerne må alene bruges til egen og ikke kommerciel brug. Siden kan findes på adressen Oliemoellen/Oliemoellen/Rammer/Rammer.htm